Små bål i blød sommerluft

Temperaturen er nu så højt oppe hele døgnet, at man kan stille sine hibiscus ud. Jeg har stillet HibisQs Petit Orange i en stor, gammel, irret brændespand.

Tiden har tæret på spanden, og den er piv utæt. Med leca i bunden er der fint dræn, så planterne ikke kommer til at soppe. Og den meget rustikke (læs: slidte) spand står så fint til de sirlige hibiscus.

Jeg er rigtig glad for netop den lille Petit Orange. Blomsterne er små sammenlignet med de øvrige hibiscus, men der er mange af dem. Hver af dem er som et lille bål, og i den bløde, disede luft lyser de, så det er en fryd.

Rosie synes godt nok, det er lidt kedeligt, når jeg sådan går og roder med jord og falder i svime over blomsterne. En tur mere på marken ville nok være mere populært. Det når vi også.

‘Mor laver krukker’ siger jeg til hende, og hun lægger sig igen med et tålmodigt suk. Og det er rigtigt: Mor laver krukker. For nu kan også de subtropiske og tropiske blomster tåle at stå ude. Og så er det da charmerende med et eksotisk hjørne på terrassen – eller i drivhuset. Derinde trives de nemlig også fint hele sommeren. De er faktisk ret nemme, bare de får lys, varme og vand nok. Og en bette skvis gødning i ny og næ. Som min mormor sagde: Alt, der blomstrer, skal have noget at leve af.

Jeg er altså glad for de hibiscus. Der er så mange farver og faconer. De findes også uden den karakteristiske røde midte, og det er særlig fint til de lyse farver. Her er en meget sart rosa – en rigtig hjerteknuser. Den står inde i vindueskarmen, hvor de også trives.

Men skal jeg vælge en yndling (og det er svært), bliver det nok de små bål med de blanke blade. De har noget særligt over sig. Eksotisk glød kombineret med nordisk mådehold…

God fredag.