Da jeg var barn, sagde man altid, at lilla bluser var så klædelige til kvinder med gråt hår. Ja, havde man nået en vis alder, handlede det om at være værdig, elegant og gå i ‘klædeligt’ tøj. Og for de unge blev lilla en gammelkonefarve.
Så kom oprørstiden. Lilla ble om hovedet, lilla i alle nuancer alle vegne (jeg malede selv træværket lilla i min første lejlighed – det så ret flot ud…).
Siden har lilla haft sine op- og nedture. Men nuancer af lilla har altid været populære, når det gjaldt blomster. Lyslilla, mørklilla og alle nuancerne ind imellem.
Graff har udviklet en lyslilla, nærmest grålilla hibiscus. Jeg så den første gang i Tivoli Friheden sidste år, da der var Blomsterfestival.
Det var en ny farve. En ukendt en, og den tog et par sekunders tilvænning.
Jeg kiggede på den. Så den dybt i dens røde midte og forundredes over, hvordan spidsen på støvdragerne kunne lyse som fine små, røde prikker mod den støvede silkepapirsfarve. Jeg var solgt.
Forleden besøgte jeg Graff – de er næsten naboer og er blevet gode venner – og jeg fik et par lilla hibiscus med hjem. Dem med det store Q. HibisQs. (Jeg har set, de har dem i Bilka – ikke reklame, bare info, før du spørger…)
To dage efter var jeg med Haveselskabet på besøg hos Gartneriet Pedersen, hvor de laver tusinder af de smukke, gråløvede planter. Shades of Grey kalder de dem. Det klikkede… gråløvede planter, grålilla hibiscus. Næsten som en lille sang i farver.
Nu står de der, og de klæder virkelig hinanden. Den grålilla hibiscus, den grå bynke, karryplanten og sølvnyresnerlen, Silver Falls.
Her får øjnene ro, men de falder bestemt ikke i søvn. Grå og lilla klæder hinanden – de gråhårede koner havde ret…
God, regnfuld anden pinsedag.
PS: Nu hvor det regner på en fridag, på 2. Pinsedag, har du måske haft tid til at tænke lidt over, hvad det med pinse egentlig er for noget? I serien om årets mærkedage har jeg skrevet lidt – eller rettere sagt en del – om pinsen. Du kan læse det her og høre om, hvorfor man – måske – skal feje for egen dør i pinsen?
Dalsgaard i Skivholme 
Jeg synes, det er en værdig og elegant sammensætning.
70’ernes lilla var noget mere kulørfuldt, som jeg husker det. Hver ting til sin tid 🙂
Kh Lisbeth
LikeLike
Grålilla er meget elegant. Det synes jeg også. Huske bare 70erne så tydeligt. Der var lilla i alle nuancer dengang – jeg havde mørklilla træværk og kridhvide vægge i min liejlighed, og rødstrømperne havde lyslilla, hjemmefarvede bleer om hovedet. Der var jeg ikke med, men lilla, indiske bluser fra den Indiske Butik havde jeg masser af 🙂
Kh, Karen
LikeLike