Naturen omkring os er smuk året rundt.
I sidste uge begyndte svalerne at samle sig i små flokke på elhegnets tråde. Snart er de væk. Smuttet. Afsted til de varme lande. Der mangler ligesom noget i billedet, når de er væk. Deres kvidren og fabelagtige flyvekunst tager de med sig.
Man kan lugte efteråret. Våd jord, skarp luft, blade på jorden, nedfaldsfrugt – og en lille smule komøg.
Sæt det indre lydspor på. Carl Nielsen: Tågen letter.
De sidste morgener har givet os en helt særlig skønhed.
Tæt tåge, der letter i takt med, at solen står op over bakkekammen. Klokken seks ligger tågen tykt, klokken ni er den væk. Tågen hyller det hele ind i et nærmest mystisk skær, der dæmper lydene omkring en og sender lyde langt væk fra tydeligt igennem.
Tågekrystallerne reflekterer lyset.
Når solen kun lige titter over horisonten bliver skyggerne lange.
Endelig – lange ben.
En dejlig tid at gå tur med hunden og vågne helt ud i fingerspidserne inden dagens mange gøremål.
God onsdag.
‘Hvad er det, der flyver rundt ovre i floksene? Er det en sommerfugl?’
‘Det ligner en kolibri.’
‘Jamen, der er da ikke kolibrier i Danmark? Og den har følehorn – det har kolibrier ikke.’
‘Jeg har telefonen her – sid så stille, så jeg kan fotografere dig – gad vide, hvad det er?’
Google: ‘stort nektarsugende kolibrilignende insekt’. Svar: Duehale. En sommerfugl. En sjælden sommerfugl, der ikke ses hvert år i Danmark. Var her sidst i større antal i 2006, står der. Den sidste varme sommer, vi husker. Forvekslingmuligheder: kolibri. Billederne på nettet passer. En sjælden gæst i floksene. Forunderligt.
Og mens vi er ved det eksotiske – hvem bor så i et hul under kældertrappen?
Den her. Stor vandsalamander. Fredet, beskyttet art. Kendes på halen og de gule aftegninger på bugen.
Lille er den – selvom den hedder ‘stor’. Og vi skal nok passe på, når vi går ned ad trappen om aftenen – og hælde lidt vand ud, så den kan få sig et bad.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.
Jo, Skivholme ER et godt sted at være – også for småkræ.
God onsdag.
I formiddags beskar vi dronningebusken. Den var blevet kolossal og var ved at kvæle jasminbusken, der står ved siden af. Det skulle egentlig have være gjort noget før – men busken var ikke ubeboet. En lille sanger havde rede i den og har opfostret mindst ét kuld små sangerspirer, der kan glæde os næste år.
Nu var reden forladt. Ungerne er fløjet, og far og mor ligeså.
Et fantastisk bygningsværk. Cirka 10 cm i diameter, bygget af bittesmå kviste, foret med hundehår og dun og tætnet med mos og lav. Hvor er de dog dygtige sådan nogle bittesmå fugle.
Næste år skal de på den igen. Der er dronningebusken nok også vokset en halv meters penge igen, så de kan gemme sig i ly af bladene og nyde privatlivets fred i endnu en yndig lille rede.
Naturen er virkelig forunderlig.
God søndag.
Der ligger stadig morgendis. Bladene er så småt begyndt at vifte for en svag vind, men det bliver varmt igen i dag. Fugtigheden er næsten tropisk, og det er allerede over 20 grader.
Græskarbedet oppe på marken strutter af velvære.
Der er pyntegræskar, der arbejder på at få overraskende farver og former.
Der er UFO-squash, der skal spises helt som almindelige squash, men som bare er sjovere at se på.
Og masser og masser af de kønne og lækre Hokkaido, der kan holde hele vinteren – lad der bare være mange af dem.
Græskarrene elsker varmen. Værre ser det ud for pelsdyrene. De er ikke begejstrede. Hunden ruller sig i det kølende græs, så det ikke er til at se, hvad der er op eller ned eller for eller bag.
Det samme gjorde isbjørnen i Skandinavisk Dyrepark.
Måske skulle vi også rulle lidt rundt i græsset? De må have fat i noget af det rigtige.
God varm weekend.
Ikke en vind rører sig. Rugen står helt, helt stille på naboens mark.
En solsort i toppen af grantræet synger – ellers ikke en lyd. Græsset er vådt af dug endnu, og der er stadig morgenkølighed i skyggen. Gæsterne er kørt til Djurs Sommerland. Vaskemaskinen kører.
Senere i dag bliver det hedt. Stegende hedt. Man kan allerede mærke, det er på vej. Det er nu, man skal ud og plukke bær, og i eftermiddag er der vist kun én passende aktivitet. En god bog – og måske en lille lur – i flimmerskyggen under de store træer.
God lørdag.
Velkomstkomiteen er på plads.
Alle står ved leddet og venter, mens bilen med den store trailer bakkes ind. De ved, der skal ske noget spændende, og de er på pletten.
Tyren kommer. Årets kalve skal for første gang møde deres far. Han er kommet tilbage for at give dem små brødre og søstre til næste år. Siger vi. Tyren selv siger, at han skal ud til de der lækre damer, han besøgte sidste år, leve af kærlighed og kildevand og adskillige tons græs, sove i smørblomsterne og tygge drøv i skyggen. Sommerlykke.
Han genkender helt klart stedet og tøserne – og de genkender ham. Da han kom her første gang sidste år, blev han høfligt vist rundt i området af førerkoen og inviteret på en lille kop vand ved drikkestedet. I går var der ikke den slags formaliteter. Efter en hurtig snuserunde blev alle dyrene enige om, at det var en god aften til en løbetur. Og så drønede de ud over stepperne – over mod skoven, hvor de foretrækker at sove for tiden.
Der var nu også ved at være uro i flokken. Kalvene er kommet til verden og er temmelig selvhjulpne nu, og køerne slås hele tiden – bare sådan for at få tiden til at gå. Når tyren kommer, bliver der ro. Det er ikke sådan, at han nu bestemmer. Nixen. Førerkoen bestemmer suverænt. Men han er et fokuspunkt for dem alle sammen både store og små, og han soler sig i opmærksomheden. De næste tre måneder står i Amors tegn.
God torsdag.
Danmark nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat.
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.
En smuk Sankt Hans aften. Vi er lige kommet hjem fra bål og ude med hunden. Klokken lidt over ti skinner solen på træerne mellem haven og engen.
For lang tid siden, da vi boede i byen, var der en ordning med haveaffald. Vi havde en beholder til haveaffald stående ved siden af skraldespanden, og den blev tømt af haveaffaldsbilen en gang om måneden. De flinke haveaffaldsmænd tømte beholderen over i bilen, og bilen tyggede småbrummende blade, grene, bark og ukrudt sammen til kompostmasse. Det var en glimrende ordning.
Her har vi også en haveaffaldsordning.
Det sjisker og sjasker og plisker og plasker – livgivende regn. Vores lille kalv nr. 60 er født i nat i regnen, men det ser den nu ikke ud til at være ked af – den har jo sin mor og hendes gode piskefløde, og det kan man sagtens holde varmen på.
Der er andre, der ikke er så begejstrede.
Dalsgaard i Skivholme 