Haven – Side 46 – Dalsgaard i Skivholme

Blomster i varmen

Den tørre varme og ikke mindst den voldsomme vind har været hårde ved haven. Det hele ser lidt forpjusket ud. Planterne hænger lidt med næbbet, og græsset er ved at blive gult. Men i potterne er sommerfuglekarsen igen sprunget ud, og som altid er det en fryd at se de små gule sommerfugleblomster svæve over de grønne blade. Det er virkelig en yndig – og nem – plante, der kan pynte i krukker på terrassen, ude i bedene – og i salatskålen.

Den er let og fin og ikke så prangende som sin mere farvestrålende fætter, tallerkensmækker (også kendt som havekarse eller nasturtium), der ellers også er en skøn og livskraftig plante.

Jeg skrev sidste år om, hvor nem den er -det kan du læse her – så det vil jeg ikke gentage. Men se lige endnu et billede af årets små sommerfugleblomster – de er da søde.

God varm tirsdag.

Hedebølge

Ikke en vind rører sig. Rugen står helt, helt stille på naboens mark.

En solsort i toppen af grantræet synger – ellers ikke en lyd. Græsset er vådt af dug endnu, og der er stadig morgenkølighed i skyggen. Gæsterne er kørt til Djurs Sommerland. Vaskemaskinen kører.

Senere i dag bliver det hedt. Stegende hedt. Man kan allerede mærke, det er på vej. Det er nu, man skal ud og plukke bær, og i eftermiddag er der vist kun én passende aktivitet. En god bog – og måske en lille lur – i flimmerskyggen under de store træer.

God lørdag.

Ferie forude

Der er noget helt særligt over de første dage i ferien. Det er der, det virkelig går op for en, at man har ferie. At de næste tre uger ligger foran en, og byder på uanede muligheder. Her til morgen – søndag midt i juli – er der nok mange, der har den følelse. Den følelse af, at alt er muligt.

Allerede nu ved jeg, at når de tre uger er gået, vil haven være perfekt, huset vil skinne, jeg vil være færdig med at kalke B&B’en, der vil være syet nye hynder til køkkenstolene – og vi vil have været på en masse spændende udflugter og lavet spændende og kreativ mad hver dag. Solen vil selvfølgelig også skinne hver dag, og jeg vil ikke tage et gram på af at spise is og drikke vin. Totalt udhvilet, vil jeg selvfølgelig også være.

Helt realistisk er det – nok – ikke. Men mulighedernes land ligger lige forude, og i dag vil vi starte med at tage det lidt stille og roligt, lade batterierne op, tusse i drivhuset – og bare mærke, at det er ferietid.

God søndag.

Haveaffald

For lang tid siden, da vi boede i byen, var der en ordning med haveaffald. Vi havde en beholder til haveaffald stående ved siden af skraldespanden, og den blev tømt af haveaffaldsbilen en gang om måneden. De flinke haveaffaldsmænd tømte beholderen over i bilen, og bilen tyggede småbrummende blade, grene, bark og ukrudt sammen til kompostmasse. Det var en glimrende ordning.

Her har vi også en haveaffaldsordning.

Fortsæt med at læse “Haveaffald”

Livgivende regn

Det sjisker og sjasker og plisker og plasker – livgivende regn. Vores lille kalv nr. 60 er født i nat i regnen, men det ser den nu ikke ud til at være ked af – den har jo sin mor og hendes gode piskefløde, og det kan man sagtens holde varmen på.

Der er andre, der ikke er så begejstrede.

Fortsæt med at læse “Livgivende regn”

Forårssøndag i Skivholme

Det er ikke altid, der er stille ude på landet. Her i den første rigtigt lune forårsweekend brummer det af traktorer, der slæber tunge læs. Solen glimter i blankslidte plovskær.

Køerne tager solbad.

Det er endnu ikke for varmt for dem, så de nyder det. I træerne langs bækken synger myriader af fugle. Der bliver brændt bål, vasket drivhuse, forårsklargjort i haverne – og også inde er foråret kommet.

De små liljeløg, jeg fik af min mor i februar, er begyndt at blomstre. De står i fuld sol i vindueskarmen og elsker det, ser det ud til.

Og nu vil jeg gerne spørge alle jer plantekyndige derude: Hvad er der for en fin og køn lilje, jeg har fået? Hvad hedder den? Jeg har prøvet at Google den – men indtil videre uden held. Det er en gammel en – stammoderen til utallige liljeløg stod i min mormors stue. Det kunne da være sjovt at vide, hvad den hedder, så man kan titulere sådan en skønhed korrekt.

Jeg må ud igen. Kun en tåbe frygter ikke haven, som man siger, og der er meget, der skal nås. Det har varet alt for længe. Vi er bagefter på grund af de lange kolde forår. Men nu sker det. Så jeg ordner i haven med rive, greb og trillebør, mens de store maskiner brummer på markerne omkring mig. Nu er verden endelig i lave igen. Og i morgen er der nok ømme muskler.

God søndag.

Den evige kamp

Der er borgerkrig blandt havens beboere. Krigen om de bedste redepladser. Stærekassen er den absolut mest populære. I vinter har den fungeret som nattely for utallige spurve, der sover i klump derinde. Men de er væk nu for at bygge deres egne reder i buskene.

Der kommer nye beboere – eller wannabe beboere rettere sagt. Spætmejsen kommer først, og forsøger at holde bastionen. Den bliver jaget væk af flagspætten, der dog er for stor til at komme ind. Den prøver at udvide hullet ved hjælp af den ene trommesolo efter den anden, hvad huset også bærer præg af efterhånden.

Men som det sker hvert år, ender det med, at de smukke stære kommer skræppende og sætter de andre på plads. Han rydder ud i det gamle redemateriale, og begynder at samle nyt. Vi bidrager med halm og hundehår fra børsten.

Men aldrig så snart har han bygget reden færdig og har fået fløjtet en Fru Stær til sig, før der igen er rav i den.

To nye stære kommer til og forsøger at jage ham ud. Kampen går over flere dage. Det er svært at sige, hvem der bliver vinder af årets ret til luksusdomicilet. Vi holder med ham, der kom først. Han har lavet alt arbejdet og fortjener at høste frugterne af det. Men så retfærdig er verden ikke – det bliver den stærkeste stær, der vinder.

En af dem er nu inde i huset, hvor han sidder og holder vagt. Vi kan ikke se, hvem der er hvem.

Men det er helt sikkert, at der ikke går længe, før der er først æg og så unger i reden – og de to, der vandt huset i år, vil få travlt med at hente uanede mængder af stankelsbenslarver til de små. De små, der næste år vil komme tilbage og prøve at blive dem, der skal bo i kassen og blive jaget væk af nogle andre, der jages væk igen.

Den evige kamp.

God tirsdag.

Opskrift på den store påskedekoration

Den store påskedekoration – den, der er for stor til midt på bordet, men som passer til midt på en buffet, eller som blikfang et andet sted i stuen – tog det knap 10 minutter at lave. Så du kan nå det endnu – inden påskefrokosten.

Man skal bruge:
1 pæn skål
1 klump oasis – ca. 10 x 10 x 10 cm
1 bundt påskeliljer
2 elastikker
1/2 m havesnor
Lidt mos (til at dække oasis’en med)
Lidt træuld til kanten
Lidt vindseltråd
Friskklippede grene fra troldhassel
Påskeæg – jeg brugte vagtelæg og de kønne malede æg, jeg fik af min mor for mange år siden.

Lad oasis’en trække vand i en skål, mens du forebereder resten. Saml påskeliljerne, så hovederne er i samme højde – sæt en elastik lige under hovederne. Sæt også en elastik ved ‘foden’ af træet. Dæk den øverste elastik med en sløjfe af havesnor. Stik træet ned i oasisklumpen.

Dæk oasisklumpen med mos. Stik troldegrenene ind i oasisklumpen for neden og saml dem over træet med lidt vindseltråd her og der. Det ses ikke mellem alle krøllerne.

Læg træulden rundt i kanten af skålen, så det kommer til at ligne en rede. Pynt med et par påskeliljer og med dine yndlingsæg. Sådan. Et påsketræ i den vilde troldeskov.

Hvis du ikke har de ting, jeg har brugt – jamen, så kan du vælge noget andet. Brug for eksempel en krans af tynde birkegrene i stedet for træuld. Og brug birkegrene i stedet for troldegrene – de kan også samles fint i toppen. Er al mosset frosset nede under sneen, så dæk oasisklumpen med efeublade i stedet for.

Brug fantasien og de forhåndenværende materialer – det kan ikke gå galt, når bare man har påskeliljer og oasis. Og selv uden det går det også. Et lille glas med blomster i som centrum. Eller en lille potte med forårsløg, eller bare en stak æg – gør det også fint.

Så er der fint, til gæsterne kommer.

God påskelørdag – og pas på snapsene, så du ikke ender som en stegt sild…..

En kold nat

I nat var det rigtig koldt – minus 14 inde i haven. Her til morgen er der kommet skyer ind, og temperaturen er steget til hele minus 7. Den smukke sne, der kom i søndags, ligger stadig tykt på jorden, selvom vinden har blæst det meste ned fra de tynde grene.

Fortsæt med at læse “En kold nat”

Borlottibønner med italiensk charme og rosmarin

Borlottibønner er italienske af oprindelse, men de vokser rigtig godt her – også i det klamme sommervejr, vi har haft. Når andre bønnetyper skravler og ikke rigtig bliver til noget, er der masser af borlottibønner med de flotte røde og hvide bælge.