Akeleje og akelejefrøstjerne

Man glemmer det hvert år, til man ser det igen. Hvordan akelejerne sår sig selv og dukker op med nye farvekombinationer på både mulige og umulige steder.

Akelejerne er en fest for øjnene, og de står på deres højeste i vores have lige nu – fuldt udsprungne og lige før, de begynder at gå den anden vej igen.

Fortsæt med at læse “Akeleje og akelejefrøstjerne”

Gråt og lilla

Da jeg var barn, sagde man altid, at lilla bluser var så klædelige til kvinder med gråt hår. Ja, havde man nået en vis alder, handlede det om at være værdig, elegant og gå i ‘klædeligt’ tøj. Og for de unge blev lilla en gammelkonefarve.

Så kom oprørstiden. Lilla ble om hovedet, lilla i alle nuancer alle vegne (jeg malede selv træværket lilla i min første lejlighed – det så ret flot ud…).

Fortsæt med at læse “Gråt og lilla”

Gøgen kukker i skov og krat

Det er blevet juni. Den milde sommermåned, hvor alt endnu er frisk og lyst. Aldrig er det kønnere i haverne eller i naturen. Selv i regnvejr.

På vej ud efter avisen her til morgen. Dryp fra himlen og fuglesang fra træerne.

Og lydsporet – jamen ingen komponist kunne have gjort det bedre.

Fortsæt med at læse “Gøgen kukker i skov og krat”

Farvel til maj med et brus af blomster

Det er altid lidt vemodigt at sige farvel til maj – den brusende, duftende, blomstrende måned, hvor man altid føler, man slet ikke kan følge med. Hver dag er noget nyt sprunget ud, blevet tættere – eller allerede færdigt.

Der er 11 måneder, til det bliver maj igen, men det skal man nok lade være med at tænke på. Det gælder om at leve i nuet og nyde alt det, der er der. For juni – den første sommermåned – er fantastisk.

Fortsæt med at læse “Farvel til maj med et brus af blomster”

En kæmpe faldt

Lidt nede ad vejen stod der indtil for nylig en enorm blodbøg. Vel omkring en 100 år gammel var den, høj, bred, statelig. Den stod hos nabo Villy, der døde for snart et år siden. Vi savner ham stadig. Nu savner vi også træet.

Ja, vi kan godt se, at det skyggede for hele naboens have. Og træer bliver jo fældet, når de bliver for store til haver. Men flot var det nu.

Fortsæt med at læse “En kæmpe faldt”

Der er en duft… af duftpelargonier

Duftpelargonier er lidt specielle i og med, at det er bladene og ikke blomsterne, der dufter. Jeg har holdt af dem, siden jeg som teenager fik den første, som jeg stadig har via mange års stiklinger. Rosenpelargonie, ørepineplante – eller fiseplante, som den også blev kaldt.

‘Slå et slaw i fiseplanten – der kommer gæster’, sagde man.

Fortsæt med at læse “Der er en duft… af duftpelargonier”