Adventstiden er sådan en dejlig tid, og første søndag i advent er sådan en dejlig dag. Nu begynder det hele. Lys, pynt, kager og hemmelige gaveplaner.
Vi har haft alt, alt, alt for meget at se til og rende til i november, og for første gang i mange, mange år stod adventskransen ikke færdig dagen før dagen. Først her sidst på eftermiddagen, da vi kom hjem efter endnu et hyggeligt arrangement, fik jeg klippet grønt i haven, sat spyd i lysene og lavet adventskransen.
Vi rydder op i fryseren. I morgen skal vi hente kød fra årets slagtning i Aidt. Det er nu ikke det værste job, sådan at rydde op i fryseren, når en af de ting, der skal ‘ryddes op’ er et lækkert, lille stykke kalvehøjreb.
Når jeg tænker på Anette fra Anettes Flora, tænker jeg ‘varm, sprudlende, original’. Sådan synes, jeg Anette er, og sådan er de ting, hun laver. Derfor var jeg også himmelhenrykt, da Anette besluttede sig for at holde et julekursus i år. Anettes kranse har jeg nemlig længe haft et godt øje til.
Foto: Anettes Flora
Efter besøget i Fru Pedersens julehave gik jeg længe rundt i vores egen have og vurderede, hvor der skulle sættes ind med julepynt, og hvor jeg ville lade haven gå lige så stille i vinterhi.
Jeg startede det luneste sted, nemlig i drivhuset. Drivhuset er oplagt, for det går vi forbi hundrede gange om dagen. Der blev ryddet op – (Hvorfor er der altid så meget at rydde op i et drivhus??? Jeg syntes lige, jeg havde gjort det…) og der blev pyntet.
Der er nok ikke meget, der smager bedre end gammeldags oksekødssuppe. Både som suppe med urter, kød- og melboller, og som basis for blomkålssuppe, græskarsuppe og alle de andre gode supper, der varmer os i efteråret og vinteren.
Når man besøger et sted så fuldt af detaljer som Fru Pedersens Have, er der nok til en million billeder – alle sammen lige stemningsfulde. Jeg viste en del af billederne i weekenden, men nu hvor jeg har haft rigtig god tid til at kigge dem igennem flere gange, var der altså nogle, der manglede at blive vist. Detaljer, der giver inspiration til at flytte lidt om på ting i ens egen have – og til at skrive en ønskeseddel så lang som en arm.
Det søde skilt i nostalgiske omgivelser.
Kylling, bacon, porrer, peber, tomater, chili og farin – og ris kogt med i retten. Det er opskriften på vores økonomi-jambalaya, som varmer så godt på en kold regnvejrsdag i november.
Nærmest som en slags sydstats-risotto og en af de der ‘one-pot-suppers’, der er så nemme at have med at gøre – også når der skal ryddes op bagefter. Fortsæt med at læse “Jambalaya – i en økonomisk overkommelig version”
Fru Pedersens have er skøn året rundt. Den ligger som en oase, smukt, omgivet af marker
og med læ fra store træer, der danner rammen om et kreativt og stemningsfuldt univers. Fru Pedersen var den første, der viste os, at haven ikke behøver at være noget, man om vinteren bare skynder sig igennem for at komme ind i varmen. Fortsæt med at læse “Besøg i Fru Pedersens Julehave – 2016”
I går aftes kørte vi i vores lune og trygge bil ad de mørke landeveje og gennem tætte banker af rimtåge hjem efter et helt vidunderligt og inspirerende besøg i Fru Pedersens Julehave.
En dejlig dag i selskab med gamle venner, vi ikke har set i mange måneder, helt nye bekendtskaber og møde med mennesker, vi kun har kendt via nettet indtil i går. Det var lykke af den gode, varme slags. Fortsæt med at læse “Lykke er ikke så kompliceret endda”
Langtidsstegte andelår med smag fra kardemomme, allehånde, ingefær, appelsin og et skvæt portvin. Lyder det ikke godt?
Fortsæt med at læse “Langtidsstegte andelår med appelsin, ingefær og portvin”
Dalsgaard i Skivholme 