Adventstiden er sådan en dejlig tid, og første søndag i advent er sådan en dejlig dag. Nu begynder det hele. Lys, pynt, kager og hemmelige gaveplaner.
Vi har haft alt, alt, alt for meget at se til og rende til i november, og for første gang i mange, mange år stod adventskransen ikke færdig dagen før dagen. Først her sidst på eftermiddagen, da vi kom hjem efter endnu et hyggeligt arrangement, fik jeg klippet grønt i haven, sat spyd i lysene og lavet adventskransen.









