Lykke er ikke så kompliceret endda

I går aftes kørte vi i vores lune og trygge bil ad de mørke landeveje og gennem tætte banker af rimtåge hjem efter et helt vidunderligt og inspirerende besøg i Fru Pedersens Julehave.

En dejlig dag i selskab med gamle venner, vi ikke har set i mange måneder, helt nye bekendtskaber og møde med mennesker, vi kun har kendt via nettet indtil i går.  Det var lykke af den gode, varme slags.

Besøget i Fru Pedersens helt fantastiske julehave vender jeg tilbage til i morgen. For der er mindst 100 billeder, der skal sorteres og vælges iblandt. Det tager lige lidt tid.

De tætte banker af rimtåge sænkede sig i løbet af natten, og da solen stod op i dag, var det for at blive mødt af dette syn. Det må have gjort solen lykkelig også?

Lange nåle af tindrende frost havde lagt sig omkring hvert et strå og blad – og ærtehegnet i urtehaven.

Når man ser ud over sådan et landskab, bliver man noget så inderligt lykkelig. Det bobler i hjertet og blodet i årerne bliver skiftet ud med champagnebrus.

Mens hunden og jeg gik derude på den glitrende mark,

kom verset fra Jeppe Aakjærs ‘Jeg bærer med smil min byrde’ listende frem fra hukommelsens gemmer:

Hvor kan I dog gruble og græde,
så længe Guds himmel er blå!
Mit hjerte skælver af glæde,
blot duggen dynker et strå.

Lykke er ikke så kompliceret endda.

God og lykkelig lørdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard