Ranch dressing kan smage meget forskelligt alt efter, hvilke krydderurter, der er – eller ikke er, puttet i den. Vi fik ranch dressing meget tit i USA, og det smager da også virkelig godt. I mange forskellige udgaver.
Hjemme har vi gjort dem kunsten efter. Og igen er det kærnemælk, der skal bruges. Ligesom i kyllingemarinaden, i biscuits og i majsbrød.Man skal bruge:
3 dele kærnemælk
1 del god mayo – jeg bruger Hellmanns
Lidt salt og peber
Og så kommer det spændende. Man kan putte en blanding af løgpulver og hvidløgspulver i. Man kan putte purløg i. Man kan give den en smule hot sauce – chili af en slags, man kan hakke peberfrugter og putte i, man kan bruge en blanding af havens krydderurter, eller måske en skefuld gul amerikansk sennep. Mix og vælg efter lyst og smag.
På billedet er dressingen brugt i salaten. Men… man får den også som dip – både til chips og til kyllingestykker eller rå grøntsager – og i sandwich.
Det er kærnemælken, der giver den helt særlige smag. Og det er værd at prøve.
God torsdag.
Yeah man! Den er kommet i min opskriftsamling 🙂 Gode dressinger er altid velkomne og kan variere et stort hvidkål til to personer på flere måder. Jeg skal også prøve den som dip.
Kh Lisbeth
LikeLike
Du går hen og bliver helt amerikansk, Lisbeth – der er altså også meget god mad derovre. Amerikansk mad er stærkt miskendt, ligesom fransk mad er stærkt overvurderet 🙂
Kh, Karen
LikeLike
🙂
Den smagte virkelig godt til chilipølser med ost og spidskål.
LikeLike