Amerikanske biscuits

I gamle dage fik de beskøjter på de lange sørejser. I England er en biscuit en kiks eller en tør småkage, man får til te. I USA er en biscuit en luftig bagepulverbolle, man spiser som tilbehør til varm mad. De smager rigtig godt.

Vi fik biscuits til southern fried chicken uden friture i går – den opskrift kommer snart. Her får du opskriften på amerikanske biscuits.

Man skal bruge:
300 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
50 g koldt smør i små tern
2,5 dl kærnemælk

Bland melet med bagepulver, natron og salt og hak smørret ind i melet. Der må gerne være lidt smørklumper tilbage – de skal ikke gnides helt ind melet.

Tilsæt kærnemælken og rør, til alle de tørre ingredienser er våde. Du må ikke ælte dejen, så bliver den tung.

Rul dejen ud 1,5 cm tykkelse på et meldrysset bord, brug et glas som udstikker og sæt de fine små runde stykker på en bageplade med bagepapir på. Bag dem i 10-12 minutter på 200 grader, til de bliver smukt gyldne.

Lisa’s Truckcenter i New Mexico, hvor vi blev mødt af dette skilt på døren

blev de lavet i overstørrelse, og vi så mange store og glade truckere, der satte ret store portioner til livs.

Her til morgen fandt vi ud af at biscuits bestemt heller ikke er dårlige efter en tur på brødristeren og med et søndagstykt lag jordbærsyltetøj med ribs.

Måske tænker du stadig over det med kæden fra i går? Den er fundet, og Fie havde heldigvis slet ikke slugt den, som vi var bange for. Den var godt gemt, og det var så kun mit Dagmarkors, hun havde skøjtet rundt med… Alt vel på Fie-fronten 🙂

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 kommentarer til “Amerikanske biscuits”

Der er lukket for kommentarer.