6 af de lidt sjovere med hakket gris

Hakkekød og farsmad bliver jeg aldrig træt af – og jeg bliver heller aldrig træt af at prøve at finde på nyt med hakkekød. Det er simpelthen basismad. Jeg er nok ikke den eneste, der har det sådan…

Men af og til er det sjovt at prøve basismaden på en lidt anderledes måde. Måske du kan bruge en ide eller to? Her kommer i hvert fald seks go’e med hakket gris.

Den første ret – farsfadet på billedet ovenfor – er med blomkål, gratintop og nødde-parmesan rasp.

Den næste kan du bruge muffinformen til. De fine, små lækkerbidskener: Farsmuffins med valnødder, æbler og salvie. Salvie og æbler passer så fint til svinekød.

Eller farsmuffins med rosenkål. Dem skal der også æbler i. Husk at forkoge rosenkålene, før du putter dem oveni farsen. Ellers bliver de ved med at være hårde.

Porrer og fars er også en god kombination. Et lidt sjovere farsbrød får du her: porrepakke med krydret fars. Der er hakkede hasselnødder og selleritern i farsen.

Det er hakket svinekød, der skal bruges til forårsrullefyldet i den her opskrift. I indlægget viser jeg også, hvordan man ruller en forårsrulle, så fyldet bliver inde, når man steger den.

Den sidste ret med svinekød i denne omgang er ligeledes inspireret af Fjernøsten. Glasnudler med thaikrydret svinekød. Frisk, krydret og god. Og så giver den varmen i en kold tid – hvis man da giver den chili nok, men der er det dine smagsløg, der bestemmer.

Der er mange flere retter, jeg kunne nævne. Hakkekød er basis for så uendeligt mange retter, der smager så uendeligt godt.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “6 af de lidt sjovere med hakket gris”

  1. So kommer den schtore Schpørsmol
    Bruger du Schwienegries eller Grieseschwien
    🤓😎😁😎🤓

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: