Tanker når det regner og regner

Når det regner og regner, som det gør i dag, er det nemt at tro på, at vejret ændrer sig radikalt i disse år, og at syndflod og andet skidt ligger lige forude. At det med voldsomt vejr er noget nyt og farligt. At der i gamle dage altid var sol om sommeren og sne om vinteren, og at vejret var til at stole på.

Sådan var det ikke. Kystklima har vi altid haft, og i et kystklima er der ustadigt vejr. Sådan er det bare.

Voldsomt vejr kan være farligt, men nyt er det ikke. Man glemmer helt, at vejret faktisk altid har kunnet finde på den slags. Tordenskyller i juni, der ødelægger høhøsten. Torden og regn til Sankt Hans. Torden i juli. Og torden og voldsom regn i august, der lægger kornet ned og ødelægger kornhøsten.

August kaldes også tordenmåned.

I 1909 hærgede et voldsomt tordenvejr egnen omkring Skanderborg. Et lyn slog ned i møllehuset ved Vestermølle, og bygningen brød i brand. Det efterfølgende skybrud – for sådan et følger som regel med et gedigent tordenvejr – fik mølledammen til at gå over sine bredder, og vandmasserne skyllede det brændende møllehus ud i søen.

En sommer for nogle og tres år siden var en af vores tidligere naboer ude på marken og rive hø sammen med sin far. Lynet slog ned, faderen blev dræbt, og barnet, som hun var dengang, blev skadet på livstid. Tænk på det chok, det har været for en tolvårig pige.

Da jeg var barn – i forrige århundrede – boede vi en tid højt oppe på en bakke med et vidt udsyn. Når det tordnede kunne vi stå ved altandøren på førstesalen og se lynene slå ned, og vi kunne se, at gårde ‘ude på landet’ brød i brand.

Vejr er ikke til at styre. Det er mægtigere end os, og det kan være farligt. Men nyt er det ikke. Og så er jeg slet ikke gået tilbage til middelalderen – eller til dinosaurtiden – altså dengang jeg var meget ung 😉

God dryppende torsdag.