Der er ikke rigtig noget bagværk, jeg specielt forbinder med påske. Men jeg tænkte, at der da må være særlige opskrifter til påske ude i den store verden, så jeg gik på jagt på nettet. Det kan der gå meget god tid med, men jeg er da blevet ret meget klogere, når det gælder påskebagværk.
Selvom verden er af lave, er der nu kun en månedtid til påske. Og uanset verdens tilstand, skal der være reder, æg og påskeliljer, når påsken nærmer sig.
Det er på tide at finde påskepynten frem.
Fortsæt med at læse “Nu skal der påskepyntes”Der kommer krokus op alle vegne i haven lige nu. Når solen falder på sådan en lille flok krokus ude i haven, er det er en fest for øjnene. En forårsfest for os og for bierne, der samler årets første pollen fra piletæernes gæslinger og fra de farvestrålende krokus.
I dag – den sidste hverdag før påske – er det virkelig tid til at få påskepynten frem, hvis man ikke har gjort det endnu. Reder, æg, lam og kyllinger, påskeliljer og forårsblomster, grene fra haven, der springer ud i vaserne – en forårsfest.
På søndag er der kun 14 dage til Palmesøndag, og nu må man da vist godt begynde at pynte op til påske?
Påsken er nok den højtid, det er dejligst at pynte op til. For forårspynten er så optimistisk og let. Æg, reder, påskeliljer – ja, narcisser i det hele taget, lam og grene med små, lysegrønne blade.
Fortsæt med at læse “Nu skal påskepynten frem”I dag er det påskedag, og nu er det, man kan ønske hinanden glædelig påske. Indtil i dag hedder det bare god påske – ligesom til jul.
I dagens anledning og bare for at ønske jer alle sammen glædelig påske kommer her igen en glad lille sang – en glad lille salme med en glad melodi og sprudlende forårsglæde på alle måder. Det er Grundtvig, naturligvis. For at fejre dagen og for at fejre, at mirakler findes. Det ved vi jo godt i det små i hverdagen, ikke? Fortsæt med at læse “Glædelig første påskedag”
Påskekransen er på plads og hængt op på døren. På den fine, hvide og nymalede dør. Der er ikke meget, der hygger som en krans på døren, synes jeg. Den i år er lavet på samme krans som sidste år.
Sidste år havde jeg limet vagtelæg på kransen, men grådige fugle prikkede hul på æggene, så der hurtigt kun var en krans med æggeskaller tilbage. Skidt måde at behandle naboens børn på, må man vel synes…
I år skulle der derfor mere hårdfør pynt til. I en lille rede bundet af de stive stængler fra pletter i luften og foret med kokosfiber og mos, ligger der en lille ælling af keramik.
Sød og blød ser den ud, men den skal nok give æggetyve og andre rovfugle ondt i næbbet, hvis de forsøger sig.
Jeg håber, de erkender det i tide, så den får lov at hænge.
Det har været en travl weekend med masser af gøremål. Fredag var der landsbydag (mere om det ved en senere lejlighed), lørdag gik med at gøre pavillonen ren: vaske træværk, pudse vinduer og give gulvet olie. Pavillonen skal jo også gøres påskeklar. I dag er smuldret med masser af praktiske ting, der skulle gøres. Nu er det ved at være tid til en kop te, og så er den weekend brugt op. Dejligt at kunne se frem til påskeferien.
God søndag.
En krans til døren skal der til. Alle højtider fortjener en krans, ikke kun julen. På vores hoveddør har Bondemanden sat en krog op, så jeg har noget at hænge årets forskellige kranse på. Nu, hvor der kun er knap tre uger til påske, breder påskepynten sig både ude og inde, og det er blevet tid til en påskekrans.
En krans, der kan sige pænt velkommen til gæster og til os selv, når vi kommer hjem. Fortsæt med at læse “En påskekrans til døren”
Selv om man er et æg, kan man godt være forfængelig. Man kan have lyst til at pynte sig med fjer, smykker og blonder og stille sig an i det mest gunstige lys. Ret henkastet – sådan rent tilfældigt. ‘I har vel lagt mærke mig, ikke?’, synes ægget at sige. ‘Jeg forstår da at gøre noget ud af mig selv, det må I indrømme’.
Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.
Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.
Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”
Dalsgaard i Skivholme 