Der er næppe nogen bedre tid at gå tur i skoven end en stille søndag morgen i august, hvor solens stråler falder skråt ind mellem træerne, og duggen glitrer i spindelvævene.
Luften er frisk endnu, den tidlige morgendis er ved at lette, og der dufter af skovbund og blade. Sådan en tur gik vi søndag morgen, og følelsen af ‘skovens dybe, stille ro’ holdt ved resten af dagen. Fortsæt med at læse “Morgentur i Præsteskoven”
Ja, nu er det Sommer, med Blomst og Løv,
med Bellis i Græs som et Stjernestøv,
med Solsortsang i den lyse Nat
og drømmende Sø under Tordenhat.
Sådan skrev Thøger Larsen – ham med Danmark nu blunder – for mange år siden. Fortsæt med at læse “Midsommer i Skivholme”
Det er let at lade sig helt forføre at de blomstrende træer og buske – og de store skærmplanter i grøftekanten – så man slet ikke ser andet. Men nede i græsset spejler de små fladstjerner de stores blomsterpragt.
Det er en af mine yndlingsplanter i forsommeren.
Hvidtjørnen blomstrer. Det gør rønnebærtræerne også, og vejkanterne lyser af hvide skærmplanter. Hvidt og grønt.
Fortsæt med at læse “Forårets tredje hvide bølge”Hvis man hører til de opmærksomme, vil man se, at skovkanten og hegnene mellem markerne blomstrer i den ene hvide bølge efter den anden hen over foråret. Det er slet ikke de samme træer og buske, der står hvide hele foråret.
Fortsæt med at læse “Forårets anden hvide bølge”Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
Melodi og tekst gled stille som en hvisken gennem baghovedet på aftenturen i går. Månen stod højt Fortsæt med at læse “Fuldmånetid”
Det er flere år siden, vi sidst har haft besøg af Duehalen, den lille, kompakte sommerfugl, der sådan ligner en kolibri.
Fortsæt med at læse “Duehale på besøg”Man kan godt opleve noget stort, når man går ud efter avisen en tidlig lørdag morgen. Klokken var knap syv, men der var allerede en smal stribe lys mod øst oppe over bakken.
Det enorme, gamle vildæbletræ i hegnet blomstrer. Hvert år er det et fantastisk syn. Millioner af hvide blomster, der får træet til at svæve som en sky over marken.
Træet er meget gammelt og har flere stammer. Det er sikkert sået af en fugl engang og har anbragt sig med naturens vanlige sans for kreativt design. Fortsæt med at læse “Nu blomstrer æbletræet”
I dag, den 23. september, er det jævndøgn. Efterårsjævndøgn. Mærkeligt at tænke på, at den mørke tid begynder i morgen? Vi er jo slet ikke færdige med sommeren. Og alligevel har vi mærket det. Det er ikke længere lyst, når vækkeuret ringer. Sommeren er vist ved at være færdig med os i denne omgang.
Ahornen smider sine blade på drivhusets duggede tag.
Der skal snart ryddes op – og ud – derinde. Fortsæt med at læse “Jævndøgnstanker”
Dalsgaard i Skivholme 