Lørdag er en dejlig dag. Det er vist ikke til diskussion? Man ved, søndag også er en fridag, så selvom man skal nå – og når – en masse, er det med en særlig lørdagsro.
Ude er der travlt nok. Køerne skal have ny strøelse i stalden – og der skal køres ekstra halm ind, for vejrudsigten for næste uge er ikke ligefrem lovende for traktorkørsel på stejle bakker.
Ganske vist vælger køerne at sove ude, i den rene klare luft, vi har lige nu. De har jo også pelsen til det, de små teddybjørn-lignende kalvekræ med de snavsede tæer.
Men når sneen vælter ned i næste uge, vil de nok gerne have et tykt lag ren halm at putte sig i. Så Bondemandens dag er vist optaget.
Jeg gør rent og vasker tøj – prosaiske sysler, men nogle man virkelig lægger mærke til. Hvis de ikke bliver gjort.
Sidst på eftermiddagen skulle der gerne blive tid til en kop te og et kapitel – måske jeg skulle bage en kage? Og tage et par bøffer eller lignende ud af fryseren? Der er tid nok, og det er det smukke ved lørdage.
Håber, I alle har en ligeså rar lørdag, som vi har – for det er jo ikke altid de største begivenheder, der giver den største glæde, vel?
God lørdag.
I Himmerland hed det himmelrendfog – sikke et ord; men træls er det nu, for det er fjerde gang, mine vintergækker og erantis står dækket af sne. Det giver mig dog lidt tid endnu til at få lavet tre gækkebreve til mine børnebørn.
LikeLike
For et år siden lige præcis den 15. marts stod mine små iris, iris reticulata, i blomst. Nu er der kun dybfrosne vintergækker – men hva’ – det går vel alt sammen 🙂
LikeLike
Go`Lørdagsdag til Skivholme,ja Lørdage er lidt specielle.selv om man når en del på en Lørdag foregår det i et neddroslet tempo.vi nyder Lørdagene.
LikeLike
De er også værd at nyde. Nu sner det helt vildt her – himmel og jord står i ét, og det er tid til indehygge.
LikeLike