Adventskransen 2021

Det rustne stativ til at binde adventskrans på, det fra Claus Dalby, jeg fortalte om i går, kom dagen efter, jeg bestilte det. I god tid til at få adventskransen færdig til i morgen.

I går gik jeg omkring den, lurede på den og tænkte over materialer og udseende. Jeg kunne dårligt sove, fordi der var så mange muligheder. Hvad skulle jeg vælge? Enkelt, så man kunne se den rustne ring? Eller frodigt og overdådigt? Lidt vildt? Eller mere kontrolleret?

Det endte med hyggeligt, frodigt og lidt kontrolleret, for nu er kransen færdig, og det var som om, den næsten selv bestemte, hvordan den ville se ud. Og en krans har vel også rettigheder?

Jeg startede med en tur rundt i haven sammen med Rosie, hvor ‘vi’ plukkede forskelligt stedsegrønt ind. Thuja, fyr, og kristtorn. Jeg havde købt et bundt blød ene, for den lethed, som den bløde ene giver, er der ikke rigtigt andet, der kan levere.

Allerførst tog jeg kransen og viklede en mellemfin elefanttråd omkring ringen. Tråden virker som stopklods, og holder pynten på plads, så den ikke glider på ringen.

Da alle materialer – tråd, trådnipser, grønt, rosensaks, limpistol, tørrede hortensia og anden pynt – var lagt frem,

klippede jeg små bundter af alt det grønne, og bandt det på kransen. (Husk, altid stilkene i samme retning. Start et sted og bind små buketter grønt tæt rundt om kransen. Stik de sidste stilke ind under toppen på de første, og kransen er klar.)

Nu kunne man jo i princippet holde her. En smuk, grøn krans med mange slags grønt fra haven.

Men – det blev altså lige lidt for minimalistisk, syntes jeg. Jeg satte limpistolen over og limede pynt på hist og her rundt om hele kransen. Jeg ville gerne have nogle af de tørrede hortensia i kransen, og de er alt for sprøde at binde med.

Derfor fik de en lille klat lim og blev stukket ind mellem det grønne hist og her. Det samme gjorde jeg med resten af pynten, små kogler, eucalyptusblade og egekviste.

Til sidst kom lysene i, og kransen blev stillet ind i stuen til fotografering.

Det tager et par timer at lave sådan en krans, men det er et par hyggelige timer, hvor man kan stå og fundere lidt over pynt og advent og verdens gang – og lytte til lidt god musik, mens man arbejder.

Nu skal jeg videre med dørkransen, og så ser vi, hvad mere jeg når. Der skal jo også ryddes op – og der skal laves hareragout på italiensk til i aften. Det er ulempen ved kun at have sit køkken at arbejde i. Til gengæld er det nu også hyggeligt at arbejde i køkkenet, mens radioen kører stille, og Rosie sover trygt.

God lørdag – dagen før første søndag i advent.