Et gyldent hjørne

Her inden juledekorationerne overtager huset, vil jeg lige kaste et blik på det efterårsgyldne hjørne i stuen og glæde mig over, hvor godt det er blevet. Næsten helt af sig selv.

Man skulle tro, det var planlagt. Men det gyldne look er kommet til lidt efter lidt – nærmest ved knopskydning.

Det hele startede med den gamle lampe og de to, gyldne billeder. Det ene er billedet af solsikkerne, som jeg selv har syet efter et amerikansk mønster.

Det andet er stofkunst syet af Alice Frost. Du kan se flere af hendes billeder her – hun er fantastisk dygtig. Tænk at kunne male på den måde med stof og tråd.

De to billeder har hængt der sammen i nogle år. I sommer bandt jeg så en krans af lodden løvefod og frøstande fra storkenæb. Kransen havde først den der helt særlige, sommerlige, løvefodsgule farve, men de lodne løvefødder får den smukkeste, sennepsgule – eller løvegule – farve, når de tørrer, og kransen har ligget lige så stille der på bakken på bordet og tørret siden juli.

Det sidst tilkomne er lysene. Sennepsgule lys i samme farve som kransen, sat i de gamle tinstager, jeg fandt i genbrug i februar. Lysene fandt jeg på udsalg hos Claus Dalby i eftersommeren, og jeg har ikke nænnet at brænde dem. Jeg skulle nok have købt nogle flere…

Det er så hyggeligt og dejligt for øjnene, når et lille hjørne på den måde falder på plads og udstråler varme, orden og ro. Især når det nærmest er opstået af sig selv. Det er da sjældent, at orden opstår af sig selv?

En aften, før det bliver tid til adventskrans og dekorationer, vil jeg tænde lysene og skrive mig bag øret, at næste gang køber jeg altså to pakker…

God, gylden torsdag.