Så bliver det ikke meget kønnere. Himlen er lysende blå og danner den perfekte baggrund for de blomstrende mirabeller.
Fortsæt med at læse “Blå himmel, mirabeller og anemoner”Tag: anemoner
Hvidt forneden, hvidt foroven
Det er svært ikke at nynne lige præcis den med ‘Hvidt forneden, hvidt foroven, pudret tykt står træ i skoven’. Men det er ikke snepudder som i sangen om den barske vinter. Det er blomsterpudder som i berusende forår.
Fortsæt med at læse “Hvidt forneden, hvidt foroven”De første anemoner
Nu er de her. Ganske vist kun ganske få endnu, men de er der. Anemonerne. Nu, her på grænsen til april, går det altså løs med det forår.
Fortsæt med at læse “De første anemoner”De andre anemoner
Anemoner trives rigtig godt i vores skovhave. Det er nok, fordi den i realiteten er mindre have og mere skov. Lysåben skov.
Anemoner har brug for lyset i det tidlige forår. Når bladkronen lukker sig over dem, visner de lige så stille væk og sover sommer- og vintersøvn indtil næste forår.
Fortsæt med at læse “De andre anemoner”På anemonetur
I går var Rosie og jeg alene hjemme. Så vi besluttede, at vi skulle en tur over til skoven og se på anemoner. Skovbunden plejer at være dækket af anemoner i april.
I år var der ikke så mange, som der plejer at være. Det har været en hård vinter, og rådyrene har skrabet ned i jorden for at spise anemonernes rødder.
Fortsæt med at læse “På anemonetur”Skovhaven i april
Skovhaven er i fuld gang med årets første blomstring. Anemonerne står i fuldt flor på skrænten og oppe i det, der engang for 40 år siden var en æblehave. Siden har det ligget vildt hen, og kun et par enorme gamle æbletræer står tilbage.
I bedene muntrer de gule anemoner sig.
Og de hvide kugleprimula er næsten helt runde.
De primula, der i Skivholme altså hedder aurikler, hvad end de er det eller ej, blomstrer i alle kroge og hjørner. De sår sig selv og laver deres egne farvekombinationer.
De små, lysegule minipåskeliljer blomstrer også, så det er en lyst.
Foråret er de små blomsters tid, og i april stjæler de hele billedet. Man må langt ned på maven for at fange dem på billederne, for de er kun 20 cm høje.
Senere på sommeren kommer de store planters tid. De er allerede på vej. Kongelys har fået deres første og endnu små blade, sølvlys ligeså. Og i hjørnet foran rododendronbedet stikker bronzeblad deres første skud op.
At sådan et lille blad bliver så kæmpestort i løbet af sommeren for så at forsvinde og komme igen næste år, ja det er da næsten utroligt. Naturens små – og store – mirakler.
God søndag.
Dalsgaard i Skivholme 