Mortensaften i sigte: Opskrifter på and

På fredag er det Mortensaften. Endnu engang skal vi straffe ænderne for at have afsløret Morten Bisps gemmested og dermed sikret ham et godt job med pension og plads i himlen. Uretfærdigt? Helt sikkert. Meeeen….. and smager nu godt. Her er link til en række opskrifter med and. Vil du læse mere om historien bag Mortensaften, kan du kigge nederst i indlægget.

Er du mest til den klassiske model, er opskriften på en hel and i ovn her: Hvordan steger man en and – og hvad med sovsen?

Vælger du en andebryststeg på ben – en andekrone, som det hedder ude i verden, er der en god opskrift på sådan en her: Mortens Aften igen – opskrift på andebryststeg på ben . Der er også tips til, hvordan du får nok væde til sovsen.

And med fransk appelsinsauce giver stadig anden lov til at smage af and, men sovsen gør det hele til en lidt lettere og friskere udgave. Den opskrift finder du her: Sprød andebryststeg på ben med fransk appelsinsauce.

I England har vi engang fået and med kirsebærsauce. Ikke kirsebærsauce som til risalamande, men en lækker andesovs tilsat halve friske kirsebær. Frugt og and gør sig rigtig godt sammen.

Den snart klassiske opskrift på de krydrede, langtidsstegte andelår er også en god mulighed til Mortensaften: Langtidsstegte andelår med appelsin, ingefær og portvin.

Andelår bliver så smeltende møre, når de får tid nok på lavt blus.

Har du rester af and dagen efter, kan du lave den skønneste andepostej. Det er restemad, når det er bedst: Indbagt postej med and, valnødder, æbler og salvie.

Men hvad skal vi selv have Mortensaften? Noget helt – øh undskyld den dårlige vits – noget helt andet.

Husbonden har nedlagt et par vildænder, og de ligger i fryseren, rensede og delt i bryst og lårstykker.

Vi skal have vildandebryst. De små bryststykker skal kun have et par minutter på hver side på en godt varm pande. Derefter skal de hvile lidt, før de skæres i skiver på skrå. Hvad tilbehøret bliver, har jeg ikke tænkt igennem endnu. Måske noget med portvinssyltede tranebær? Vi får se. Det er mandag, og der er laaang tid til fredag. I hvert fald lige nu.

God mandag.

PS: Jeg lovede historien om, hvordan Mortensaften opstod. Jo, se. Det skete i de dage… nede i år 300 og noget, at Martin af Tours, en omvendt tidligere romersk soldat, der var gået i kloster, blev opfordret til at blive biskop. Han var ellers helt tilfreds med bare at være munk, og han var en ret populær en af slagsen. Derfor ville de da også gerne have ham som biskop.

Det havde han ikke den fjerneste lyst til. Han ville ikke tilbringe hele dagen på kontoret. Derfor gemte han sig i en gåsesti, da de kom for at udnævne ham.

Der lå han nede i høet og håbede på, at hans fans bare ville gå forbi og gøre en anden en end ham til biskop. Men i stien gik der ænder og gæs, og de skræppede så meget op, at hans skjulested blev afsløret. Han blev fundet, og han blev biskop.

Som hævn over dem, der havde afsløret ham, indførte Martin som biskop, at man skulle spise gås eller and på dagen.

Og siden har vi på Mortensaften (Martin af Tours hedder Morten Bisp på dansk) spist dem, der anbefalede ham til det job, han ellers havde og nød godt af i 16 år: nemlig de ænder og gæs, der ikke ville have en munk liggende i deres hø.

I Danmark går traditionen bevisligt tilbage til middelalderen. Om historien er helt sand, kan man ikke vide. Men det er da en rigtig god undskyldning for en lækker andesteg en mørk aften i november.