En stjerne til hver dag

I går var jeg på besøg hos vores næsten-naboer, gartneriet Graff Breeding. Det er der, hvor de udvikler og producerer julestjerner til vintersæsonen (og hibiscus til den lyse tid – dem har du hørt meget om her i løbet af sommeren). Men nu var det julestjernerne, det gjaldt.

Det var en fryd at se alle de mange, smukke stjerner – jamen – der er bare så mange farver og former. Forskellige blomsterstørrelser og nuancer, forskellige bladformer og forskelligt løv. Der er nok en til hver af de korte dage i stjernesæsonen.

Jeg var så heldig at få et lille kig på, hvad der kommer i handelen næste år. Julen 2021. Hmmmm – jeg er kun lige begyndt at tænke på julen 2020, men som avler og forædler skal man jo være mindst et blomsterhovede foran. Og vi har noget at glæde os til, fandt jeg ud af.

Den tid, hvor en julestjerne var sådan en postkasserød sag, man købte til Bedstemor, er længst ovre. Traditionelt har julestjerner været røde og brugt til jul. Deraf det danske navn, og deraf den måde, vi oftest tænker på dem. Men ude i verden? Hinduer fejrer jo for eksempel ikke jul. Men de har julestjerner i massevis derude også – i masser af farver. Og stjernernes engelske navn er poinsettia (så er det nemmere at stave til julestjerne (!) ).

Julestjerner er det, man kalder kortdagsplanter. Først når dagene bliver korte, sætter de gang i blomstringen (og husk, at blomsterne er de små dupper inde i midten af de store og farvede dækblade). Jeg har set fem meter høje julestjerner blomstre på Tenerife i november.

Så fra efterårsjævndøgnet og frem til forårsjævndøgnet er det sæson for julestjerner. Og så længe orker vi da ikke at se på de postkasserøde, der råber juleaften fra hver en stjernespids. Men… tænk dig nu. I efteråret, samtidig med at bladene skifter farve og drysser, og du fylder hus og have med lyng og græskar, kan du få julestjerner, der flammer som løvet derude.

Eller som gløder som rådhusvinen og de næsten selvlysende blade på den vingede benved. Eller hvide, der kan lyse mellem dine grønne planter i alle husets rum. Det kan jeg godt lide at tænke på.

Og så vil jeg da gerne have nogle af de røde til selve julen – dem er der også mange forskellige af. Men det er de hvide, de rosa, de pink og de flammende, jeg bedst kan lide. Med dem behøver man heller ikke græmme sig over, at de røde da næsten er irriterende holdbare og stadig står flot så længe efter julen er ovre, hvor det er helt andre farver end rød, man har behov for.

I løbet af de næste uger vil der komme stjerne-ideer dryssende her. Jeg har planer om dekorationer til både adventstiden, til julen og til nytåret. Og jeg har planer om, hvordan vores aftenmørke vinduer skal lyses op af hvide stjerner. Og dæmpede cremefarvede blandt de grønne planter. Jeg har planer, har jeg. Og jeg skal nok dele, så al den dejlige inspiration fra gartneribesøget ikke kun skal komme mig selv til gode.

God torsdag.