Glimt fra den korteste dags morgen

En mørk og blæsende morgen. Årets korteste dag. En flok sangsvaner fløj over hunden og mig på vores inden-arbejde-tur. Man kunne høre dem længe, før de kom til syne.

Billede1

I dag i den korteste dag, kan man både se året, der gik, i de røde bær på kristtornen.

Billede6

Og året, der kommer, i knopperne på rododendronen.

Billede5

Der er håb forude.

Billede2

Allerede nu blæser vinden hul i skyerne.

Som gode, gamle Grundtvig skrev i 1847:

Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synger i sky.
Derfor bære blus vi med glæde!

God fjerde mandag i advent – og nu må vi brænde af alle fire lys i adventskransen, lige til der ikke er mere at brænde af.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

6 thoughts on “Glimt fra den korteste dags morgen”

  1. Tak god jul godt Nytår til dig og bondemand Fra Merete og Bjarne i København. NB., Januar er svær med megen mørke.. Uha.. men sidst i februar da lysner det..

    Like

Der er lukket for kommentarer.