Den længste nat i år

I dag er vi helt nede og bunde sådan rent lysmæssigt. Det er vintersolhverv, årets længste nat.

Mørket ligger tungt udenfor, men i dag bærer spiren til næste sommer i sig.

Solhvervet kommer og bladet vendes.
Dagene længes på ny.
Solskinnet vokser, og vintren endes.
Fuglene synger i sky.
Derfor bære blus vi med glæde…

Fra den dejlige solhvervssalme, Skyerne Gråne.

Der går lang tid, før vi rigtigt kan se det. Og der er lang, lang tid til foråret. Men tegnene er der. Rododendron står med knopper – gjort klar allerede lige efter sidste blomstring.

Det er et løfte om bedre tider på vej.

I mellemtiden kan vi hygge os inde med alle de ting, der er at hygge sig med. Bøger, håndarbejde, bagning og madlavning. Vi skal tænde lys og fodre fugle, købe tulipaner og hyacinter.

I den mørke ventetid, vil jeg være ude så meget som muligt, når jeg er hjemme, mens det er lyst. Det er jeg i morgen, for min juleferie begynder i eftermiddag.

I morgen skal jeg ud og rydde lidt op i drivhuset og pynte det op til jul. Det er med skam at melde nemlig ikke blevet gjort endnu, fordi vi har været så meget væk i december.

Men i morgen. I morgen skal der gøres fint derude. Jule- og vinterpynt, der kan se pænt ud, lige til foråret kommer.

Og så kan vi håbe på lidt sne til at lyse op i den mørke januar. Hvid jul har aldrig været så almindeligt på de her kanter. I en gammel revyvise,  Julesne og Skøjteis  hedder den, lyder det:

Avisen har meldt, at en spirende busk
er fundet i Rosenborg Have
Vi hader det evige regnvåde rusk
og ønsker naturen i lave.
Må vi be´ om lidt sne, hvis den vare da gi´s
Julesne og skøjteis, julesne og skøjteis.

Naturen har vist aldrig været ‘i lave’. Forstået på den måde, at den retter sig efter os og vores ønsker. Det er nok os, der må rette ind efter den og nyde den længste nat i dag, før juletravlheden melder sig for alvor.

God solhvervsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 thoughts on “Den længste nat i år”

    1. Tak i lige måde, Lisbeth. Ja, det er skønne vers fra gode – og meget forskellige – sange. Salmen er uendeligt smuk og har den flotteste melodi.
      Revyvisen er virkelig morson og meget tidstypisk. Hvis du ikke kender den, kan du finde den her: http://www.danskesange.dk/showsong.asp?pageno=1&sstring=&ss1=&ss2=&ss3=&mykey=340
      Jeg er helt vild med sidste vers om det ‘lysende jernbanetog ekspres’ 😀

      Kh – og rigtig god jul til jer, Karen

      Like

    2. Jeg må skuffe dem dybt
      Det hvide Drys er rykket et godt stykke ud i fremtiden
      Skal vi have lidt hvidt skal vi nok arrangere os med en ejer af en snekanon

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s