Onsdagstanker om hedebølge

I dag har jeg læst noget klogt i avisen.

Noget, der går panikmagerne direkte imod. Opløftende læsning. Og så endda fra en klimaekspert. Jens Olaf Pepke Pedersen er klimaekspert og seniorforsker på DTU, og han bliver interviewet i Kristeligt Dagblad i dag..

På spørgsmålet om, hvorvidt situationen er så ekstrem, som man kunne få indtryk af i medierne, svarer han:
‘Nej. Jorden er ikke ved at gå under, og vi er heller ikke på vej mod en klimakatastrofe. Problemet er den måde, begivenheder bliver italesat på i medierne. Konsekvensen er, at vi har fået en hel årgang af unge, som vitterligt tror, at verden er ved at gå under.’

Han fortæller at det samlede areal af skovbrande faktisk er faldet globalt. Og at når klimaforskerne skal redegøre for, hvordan de menneskeskabte klimaforandringer har påvirket klimaet de seneste 100 år, konkluderer de alene, at temperaturen er steget, og at der er blevet mere tørke. Men der er ikke noget, der tilsiger, at vi vil få mere ekstremt vejr som orkaner på grund af klimaforandringer.

Så hvorfor hele det hysteri, fordi der er varmt i Europa for tiden? Jeg har kun ét svar. Pressen. Her midt i agurketiden – og det bliver ikke mere agurketid end i uge 29 – er der bare ikke noget at skrive om. Andet selvfølgelig end krigen i Ukraine og russernes barbariske fremfærd. Det er ikke længere en god historie. Det er meget sjovere at lade en af mine yndlingsaversioner, Theilgaard, stå på en plet i Sønderjylland, dirrende at spænding, med termometret klar for at måle det varmeste vejr i måske 47 år. Sikkert 0,001 grad varmere end i 1975. Dejlig opløftende panik.

Meteorologerne elsker at piske en stemning op. Tordenbyger hedder nu konsekvent skybrud. En kraftig vestenvind hedder ‘ ekstrem blæst med vindstød af stormstyrke’. Det hele skal være ekstremt, for ellers er der ingen, der gider gå i panik. Og panik sælger – og bygger karrierer.

Klimaforskeren fra DTU bliver spurgt, om han da så slet ikke er bekymret. Til det svarer han: ‘Jeg er mere bekymret over, hvad der sker i Rusland og Kina end for klimaet. Der er ikke ret mange demokratiske lande i verden. Hvis vi ikke har vores frihed længere, kan det være lige meget med klimaet.’

Jeg er så enig. Pyt med, at der er tre rigtig varme dage i juli. Det har vi altså oplevet før. Pyt med, at det regner voldsomt, når det tordner. Det har det altid gjort. Det, der sker i verden lige nu, er meget mere alvorligt. Vi har grund til at være bange. Men ikke på grund af et par varme dage i sommerferien.

Til sidst bliver han spurgt om den grønne omstilling, og også der er han ret klog at høre på: Hvis Danmark politisk beslutter sig for det, kan det godt lade sig gøre at blive klimaneutral. Men spørgsmålet er, om det er den rigtige måde at bruge pengene på. Man kan få mange sygeplejersker og velfærd for det, det koster at lave grøn omstilling.

Dejligt for en gangs skyld at blive bekræftet i den snusfornuftige husmoderholdning, jeg selv har. Jeg siger, at de skal se at få lukket op for vores egen olie og gas igen. Lad os ikke lade folk fryse i vinter. Rup neglene og glem alt om det grønne, til den unævnelige Putin og hans kumpaner er sendt tilbage til Rusland, og døren til landet er lukket og låst.

Det var denne omgang onsdagstanker. Husk at nyde, at du ikke fryser i dag. Der kan meget vel komme til at mangle brændsel til vinter, hvis ikke politikerne tager sig sammen.

God onsdag.

PS: Hele interviewet kan du læse i Kristeligt Dagblad i dag.