Så kom vi dertil. Første søndag i advent. I dag tænder vi det første lys i kransen, og adventstiden er officielt skudt i gang.
Nu er det ikke pinligt at pynte helt vildt længere, og nu må man gerne begynde at bage – og spise – småkager og andet juleguf.

Adventstiden er næsten bedre end selve julen, synes jeg. Den er ikke så hektisk, og der er tid til stille at glæde sig over lys, pynt, duften af gran og våd luft i skoven. Hvis man ellers kan sno sig udenom nogle af de mange ekstra julearrangementer i alle sammenhænge, er det en tid med ro på.

Ligesom sidste år har jeg og min kollega, Anni, lavet en adventskalender til Skivholme kirkes hjemmeside. Bag lågerne gemmer der sig en opskrift, en gør det selv pynteting eller måske en historie. Af og til alle tre ting på én gang.
Så har du lyst til at læse med, finder du første låge i adventskalenderen her. Og går du og tænker over, hvad alt det med advent er for noget? Så har jeg skrevet lidt til samme hjemmeside lige her, netop om advent. Om historien, om traditionerne og om, hvor de kommer fra.

Går du i stedet for og tænker på, hvordan det nu var, man lavede sådan en stjerne af mange strimler? Så se adventskalenderen fra sidste år her.
Rigtig god første søndag i advent.
Tak for adventshilsenen – jeg har det dog lidt svært ved når første adventssøndag allerede falder i november , men sådan er det jo nogle år.
Anbefales kan det også, at gå ind på Viborg Stifts hjemmeside og følge serien Ventetid, der frem til jul, ser på kunsten i 27 kirker, fortalt af sognepræst Troels Laursen.
Hilsen Birgit
LikeLike
Tja, Birgit – når første søndag i advent altid er søndagen fire uger før juledag, sker det jo ofte 🙂 Jeg nyder, at adventstiden er lang, for det er den bedste tid i hele vinteren, og så kan jeg slippe pyntegenet fri 🙂
vh/Karen
LikeLike
det er pinligt at jeg havde glemt at købe lys til vores adventskrans men som Skatten siger det kan nåes endnu
god første Søndag i Advent til alle her på Bloggen
æ Hansi
LikeLike
Håber, du har fået dem købt, Hansi – det bliver mørkt om ikke ret lang tid 🙂 Rigtig god første søndag i advent til jer og de firbenede.
LikeLike