Jul – Dalsgaard i Skivholme

Ferie mellem jul og nytår

Kalenderlyset er brændt ned, og helligdagene ligger bag os. Det gik stærkt…

Efter at have været hjemmefra både juleaften, første juledag og anden juledag med hjemkomst tredje juledag om eftermiddagen, er det dejligt bare at være hjemme igen. Det er skønt at holde jul med familien, dejligt at se så mange som muligt, dejligt med fest på alle kanaler, men også dejligt at komme hjem, sove ud og komme i gang igen.

Rugbrød og grovbrød hæver på køkkenbordet, vaskemaskinen snurrer (det pæne tøj skal jo være klar igen til nytårsaften), hund og kat sover – vores 13 år gamle hund er udmattet efter at have været med rundt i julelandet.

Ferie mellem jul og nytår betyder lange morgener med aviser og en ekstra kop te.

Det betyder tid hjemme, mens det er lyst, tid til at rydde op og være lidt kreativ, tid til at lege med julegaverne og tid til bare at være og nyde lidt stilhed og fred.

Det skulle alle mennesker have lov til. Så kunne man da vente et par dage med at bytte julegaver, med at få årsregnskaber færdige og alt det andet, der betyder lange arbejdsdage for så mange her mellem jul og nytår. Det er jo slet ikke nødvendigt, at det skal være lige nu og her – det er bare en gammel vane, der egentlig godt kunne laves om.

God onsdag – den sidste i år.

Glædelig jul!

Det lørdag morgen, det er den 24. december, og det er blevet den for børnene så lange og for de voksne så korte juleaftensdag. Herfra vil vi, både de to- og de firbenede ønske jer alle – venner, nye og gamle og dem lige midt imellem, familie, bekendte, naboer, kolleger og alle, der kigger med – en rigtig glædelig jul til jer og jeres.

Ikke så meget snak i dag – vi skal jo videre med anden, med risalamanden, med borddækning og blomsterpynt, juletræ og mistelten. Vi skal stryge festtøjet, pudse sko, i kirke, se Disneys juleshow, spise småkager ind imellem, finde sangbøgerne frem, falde lidt i staver over juletræets pynt og i det hele taget gøre alt det, vi gør hvert år, og som gør julen til netop jul – selveste juleaften.

Og hvor er det bare dejligt.

Rigtig glædelig jul!

Solhvervssang

Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synge i sky.
Derfor bære blus vi med glæde!

Sådan lyder tredje vers af den smukke vintersalme, Skyerne Gråne.

Det er i dag, det vender. Og modsat sommersolhvervet til Sankt Hans, hvor det midt i den lyse sommernat begynder at gå den anden vej, er der ikke den mindste smule vemod ved vintersolhvervet. Tværtimod kommer solhvervsglæden midt i juleglæden, og så kan det vel ikke blive meget bedre?

I dag kl. 15.45, hvor solen går ned, kan man være med i et gammelt, hedensk ritual på Borum Eshøj. Det er vist nok et ret nyt, gammelt, hedensk ritual, men sjovt er det. Solen står så lavt, at man fra højenes top kan nå den med et velrettet spark, der kan sætte den sløve sol i gang igen. Når det er gjort, ofrer man en dram på højen – efter et grundigt kvalitetstjek, som der står i invitationen. Det lyder da som en festlig måde at fejre solhvervet sidst på en mørk eftermiddag.

Kl. 15.45 i dag står jeg næppe på højen. Enten sidder jeg endnu på arbejdet, eller også holder jeg i kø på Viborgvej. Knap så festligt, men… solhverv er det, uanset om man fejrer det eller ej, og på lørdag er det jul.

God solhvervsdag.

Styr på julemaden – en tidsplan

Tiden for landsdækkende køkkenpanik nærmer sig hastigt. Hvordan skal man med kun én ovn og fire blus klare rødkål, and, flæskesteg, brune og hvide kartofler og sovsen? For slet ikke at snakke om at få smuttet mandler til risalamande, fundet de fine tallerkener frem – og er der nok fade og skåle?

Det kræver planlægning. Og lister. Når først man har det skrevet ned, er det ikke så svært længere. Her har du mit bud på en god julearbejdsliste – den er afprøvet mange gange, og den virker.

3 dage før jul:

Tag anden op fra fryseren. Den har godt af at tø langsomt op.
Få de sidste indkøb i hus.

2 dage før jul:

Få klaret de indkøb, du glemte i går – har du husket blomster og servietter?
Kog rødkål, hvis du ikke har gjort det endnu. Den har godt af at trække et par dage på køl. Opskriften på hjemmelavet rødkål finder du her.
Stryg dugen.
Tjek bestik, tallerkener og fade og glas.

Lillejuleaften:

Kog risengrød til risalamande.
Smut og hak mandlerne.
Kog små aspargeskartofler til de brune kartofler og pil dem.

Juleaftensdag – om formiddagen

Få and og flæskesteg i ovnen – opskriften på, hvordan du steger en and finder du her. Er det en andebryststeg, I skal have, finder du opskriften her. Opskriften på at stege en flæskesteg finder du blandt andet her.
Dæk bordet.
Lav risalamanden færdig og sæt den på køl.
Kog vinger, kråser og hals fra anden til fond til sovs. Lad den bare stå og simre roligt i nogle timer. Si den så, skum fedt af og lad den stå til senere.
Skræl kartofler til hvide kartofler.

Juleaftensdag om eftermiddagen:

Tag anden ud, lad den køle af og skær den op, så den er klar til grill i ovnen til sidst.
Tag fyldet ud og læg det i en skål.
Lav blomster til bordet.
Lav skåle med ribsgele og asier.
Træk vinen op.

Juleaften, lige inden spisetid (og her er det, du bliver glad for at have gjort så meget i forvejen…)

Kog kartofler til hvide kartofler.
Varm rødkålen (det kan gøres i mikroen – så får du mere plads på komfuret).
Lav sovsen færdig – jævn den og smag den til.
Tag det pæne tøj på og et forklæde over.
Grill sværene på flæskestegen sprøde og pak stegen ind i sølvpapir, så den holder sig varm. Kun stegen skal pakkes ind – ikke sværen.

Mens stegen trækker, griller du andestykkerne, så skindet bliver sprødt.
Varm andefyldet – æbler og svesker kan sagtens stå i ovnen, mens du griller, hvis du lægger alufolie over.
Brun kartoflerne.
Anret det hele på fade og i skåle og bær ind. Her kan alle aktiveres.

Så kan julefreden sænke sig…

Huskede jeg at sige, at du skal rydde så meget op i køkkenet som muligt undervejs for at bevare overblikket?

God tirsdag.

Det var så fjerde søndag i Advent

Fjerde søndag i advent er kommet og gået igen. I den ny uge vil der brænde fire lys i vores adventskrans om aftenen. Og når de er brændt ned? Ja, så er det altså jul. Adventstiden går så hurtigt.

Det bliver en travl uge for de fleste. Indkøb, forberedelser, de sidste pakker, pynte juletræ, og meget, meget mere. Sjovt, men udmattende. Voldsom trængsel og alarm.

Inden det hele går sådan rigtigt i gang, vil du så ikke være med til at tage to minutter til stille og styrkende ro? Til en lille sang? Den om de fire lys?

Det første lys er Ordet, talt af Gud,
det skabte liv, hvor alt var øde,
med fuglesang, med blomster, der sprang ud,
med glæde over markens grøde.

Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds Søn steg ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje.

Det tredje lys har intet øje set,
det lyser gennem hjertesorgen
og melder, det umulige er sket,
det tredje lys er påskemorgen.

Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.

Den er sød, ikke? Måske kender du den, måske sang du den i går, måske hørte du den i radioen? Måske fulgte du med, da Jette fra Bagning med Budget brugte den som adventsføljeton for et par år siden? Eller er den helt ny for dig? Nu har du mødt den, og den er en god lille sang at bære med sig ud i juletravlheden.

Den er skrevet af Johannes Johansen, og den lille, glade melodi kan du høre her.

God mandag.

Midt i den mørke vinter

Midt i den mørke vinter. Der er vi nu. Lige før det vender, lige før jul.

Igår lå rimtågen tæt over bakkerne. Solen prøvede at komme igennem, men det blev kun til et svagt lys gennem tågen.

Et vinterlandskab. Flot i sin monokrome farveskala.

Og fyldt med små, hvide detaljer, man kan forundres over igen og igen.

Smukt, men koldt. Efter en tur omkring marken er det godt igen at komme indenfor til farverne, lysene, blomsterne, småkagerne, julemusikken og julepynten.

Hvis vi ikke havde julen til at lyse op midt i den mørke vinter, blev vi simpelthen nødt til at opfinde den.

God fredag.

Save

Julehvidt i decembermørket

Dengang vi boede i byen – for snart 15 år siden – havde vi både gardiner og persienner. Når det var mørkt, var der trukket for. Det lukkede både for eventuelle nysgerrige blikke og for gadelys. Her lidt udenfor Skivholme er der ingen gadelys, og der er sjældent nogen, der går forbi, når det er mørkt.

Måske ser uglen, at vi har lyset tændt, og måske undrer et rådyr sig over, hvordan det kan være dag derinde, når det er nat ude. Det er også alt. Derfor har vi ingen persienner, og vores gardiner er faktisk kun til pynt. Ruderne er sorte, når det mørkt udenfor, og sådan synes jeg, ruder skal være. På landet.

Til gengæld er der lys i vinduerne. Det ser så hyggeligt ud mod det mørke. Stearinlysene i de gamle stager står i vinduet ud mod vejen hele året.

Ud mod haven er det hvide blomster, der lyser.

I køkkenet er der også hvide blomster – hvide julestjerner. De hvide julestjerner er også fine efter jul, hvor man godt kan blive lidt træt af de røde, der ikke rigtigt passer ind, når det ikke er jul længere.

Og så er der lys ude i haven. Lyskæderne lyser meget mere op der, hvor der ikke er gadelys.

På den anden side af ådalen – vel omkring en halv kilometer væk i fugleflugt – er der nogen, der har hængt en af de der fine lyskæder i flagstangen, så flagstangen bliver til et juletræ. Vi kan se træet herfra, og det ser ud som om, det lysende juletræ svæver i mørket. Et dejligt syn.

Trille – sangeren, der døde for kort tid siden – sang engang en sang, der hed ‘Et lille lys i mørket’. Der var omkvædet:

Sådan er der altid
et lille lys i mørket.
Det står og blafrer der et sted.
Men hvis du vil kunne se det,
må du ikke være mørkeræd.

God onsdag.

Uro i køkkenet

På køkkenreolen har der længe været roligt. Lyset i dekorationen har brændt stille i de mørke morgener,

og englen har haft ro til at læse i sin bog i lysets skær.

Men her tidligt i morges, mens det stadig var mørkt, der begyndte det. En hvisken og en fnisen og en lyd af småbitte træsko hen over gulvet, ned ad trappen og op på reolen.

Nisserne var vågnet.

De sidder lige nu og får læst en historie. Den med Bethlehem og alverden, der skulle skrives i mandtal. Det er deres yndlingshistorie. Især kan de godt lidt at høre om hyrderne på marken, for dem har de tit snakket med ude ved stalden.

Der findes dem, der mener, at nisser er hedninge. Eller rettere sagt, at de ikke findes, og at dem, der tror på dem er hedninge. Men nej. Nisserne er der bare. Det ved vi, der bor i gamle huse ude på landet. Vi lever side om side hele året, og hvert år til jul kommer de ind i varmen for at få risengrød og høre de historier, som englen læser for dem.

De er også kendt for at ville nappe en uautoriseret småkage i ny og næ. Men med en madonna til at vogte over glassene med julesmåkager har de ikke meget held med sig.

Man må jo tage sine forholdsregler…

God tirsdag.

Barn Jesus i en vase lå…

I vindueskarmen i spisestuen, mellem englen, der skriver dagbog, og juledekorationen i jernpokalen står en stor vase. Det er den, jeg fik i fødselsdagsgave af min søster – den vase, der før var fyldt med små orkideer.

Går man tættere på, kan man se, at der er et farligt leben derinde. Engle, hyrder, køer og får, tre vise mænd, en jomfru, en tømrer og selveste det lille Jesusbarn – alle i læ under palmer og cypresser.

Hyrdens ansigt er fuldt af forundring over det mirakel, han opdager, han er vidne til. Sådan lidt WTF-agtigt?

De vise mænd, Casper, Melchior og Balthazar, er kommet med fødselsdagsgaver – guld, røgelse og det der myrra skær, du ved. Og englen synger Gloria under cypressen, mens Maria og Josef ser en anelse forstemte ud over al den virak.

De meget detaljerede figurer er bittesmå, kun mellem 1 og 3 cm høje. Købt som et sæt til ikke ret mange penge i Netto af alle steder. En ret prosaisk oprindelse, men sådan er det. Nu er de kommet til ære og værdighed i vasen, og der kan de bo lige til Helligtrekonger, hvor det er tid for hellige familier og ditto køer at flytte tilbage i julekasserne, og tid til nye (ork)ideer i vasen.

God fredag.

Når pynten selv vil bestemme

Store kranse er flotte, mens små er søde, og en lille krans er hurtigt bundet. Jeg har bundet to små kranse af blød ene og grønt fra haven, pyntet dem med bog, små barkstjerner og den tynde, tynde guldtråd, som giver så smukt et glimmerskær.

De blev brugt som bordpynt, da vi holdt julefrokost med naboerne i sidste uge.

Nu står den ene – stadig med lys – på et fad på den gamle servante, og den anden fandt ligesom helt af sig selv over på en zinkbakke, der egentlig, sammen med de andre ting på bakken, skulle have været flyttet et andet sted hen indtil efter jul. Pludselig stod det hele der og så hyggeligt ud, og så der var faktisk ikke nogen grund til at lave om på det.

Pynt kan have helt sin egen vilje…

God mandag.