Nu er dagen fuld af sang igen

Sangen skærer klokkerent gennem den disede morgenluft. Et sikkert tegn på, at det igen er april. Stillitsen er kommet tilbage til haven, og den synger højt og længe fra sin post i toppen af kastanjetræet.

I går eftermiddags sad det lille, farvestrålende par og spiste solsikkekerner ad libitum i fugleslottet. Sikkert sultne efter den lange rejse hjem fra vinterresidensen sydpå.

Billede6

Mens de sad der, kom en af de fastboende skovspurve forbi for at fortælle om alt det, der er sket i løbet af vinteren. Om storme, om juleneg, om sne, om katten der har siddet på lur igen og igen – helt sikker på, at dens klare orange pels slet ikke kan ses af fuglene – pip, haha, fløjt. ‘Hvor dum tror den, vi er?’, spurgte spurven retorisk. For spurve er gode til den slags retoriske spørgsmål.

Billede7

Der blev snakket og spist en stund, før de tre gik videre i dagens tekst. Foråret er en travl tid, der skal jo ses på byggegrunde i træerne og hækkene, så man kan ikke hænge ud på cafeen hele dagen.

Stillits er faktisk ikke så ualmindelig en fugl her til lands. Man ser den bare sjældent, for den lever sit liv højt oppe i trætoppene. Undtagen lige nu i foråret, hvor den er sulten, og maden altså er at finde i fugleslottet. Der kommer den ned, og så får ikke bare ørerne, men også øjnene, glæde af den lille sommergæst.

Billede18

Vil du gerne høre den, så du kan vide, om du også har den i haven? Så lyt her.

God mandag.

Vores eget Østrig i sne

Vores stejle bakke op til græsmarken overfor huset bliver kaldt Østrig. Der går vi tit med hunden, og jeg har vist mange billeder derfra i tidens løb. Billeder fra alle årstider. Men i går – i det skønne solskin og rimlandskab – var der så hjerteskærende smukt. Vil du med en tur?

Billede2

Fortsæt med at læse “Vores eget Østrig i sne”

Forsvar for en udskældt årstid

Der er mange, der bare går og venter på, det bliver forår. Det starter de på, når julepynten er pakket ned. Så – slut med jul og det der med vinter. Nu skal det være forår. Dagligt lyder sukkene – forår, nu, please. De får en lang vinter. En meget lang vinter. For tid, man ikke glæder sig over, er lang.

Og ved I hvad? Noget helt andet er, at det er synd for vinteren. Den gør lige nu sit allerbedste for at blive elsket. Se selv, hvor den pakker hver en gren, kvist og vissent græsstrå ind i glitrende rim.

Billede1

Se, hvor den lyser op med sne, så vi kan se, hvor vi går – også om natten. Fortsæt med at læse “Forsvar for en udskældt årstid”

Glimt fra den korteste dags morgen

En mørk og blæsende morgen. Årets korteste dag. En flok sangsvaner fløj over hunden og mig på vores inden-arbejde-tur. Man kunne høre dem længe, før de kom til syne.

Billede1

I dag i den korteste dag, kan man både se Fortsæt med at læse “Glimt fra den korteste dags morgen”

Blomsterne sukke, det sner

I går var det strålende solskin i Skivholme. Solen glitrede i glassene på bordet, der var dækket op til for(h)julefrokost.

Billede1

I dag er vi vågnet op til hvidt, til sne og til storm fra nordøst. Det suser i de store træer, og selv den brave jagthund, der eller elsker det meste møgvejr, har fundet ind i den varme kurv og vendt ryggen til verden. Fortsæt med at læse “Blomsterne sukke, det sner”

Man vender ryggen til et øjeblik og så…

Det er hårdt at være hund med en dominerende kat i huset. Det er det. Hvorfor vender jeg tilbage til om lidt. Ja, for jeg var nemlig i rigtig godt humør.

Billede5

Det er lige mit vejr derude. Efterårsvejr. Køligt og blæsende. Fortsæt med at læse “Man vender ryggen til et øjeblik og så…”

På kursus hos en mester

Så kom dagen, hvor der var kursus med Else-Marie Andersen hos Bruuns Have. Jeg havde fået kurset i fødselsdagsgave af min rare Bondemand, og jeg havde glædet mig helt vildt. Vi lærte da også rigtig meget, og vi hyggede os fantastisk med blomster og blomstersnak.

En vigtig del af Else-Marie Andersens dekorationer er jernstativerne, tingene bindes op på. Dem kan man købe på Else-Marie Andersens webshop. Godt at vide, for med et godt stativ, ting fra haven og naturen kan selv de mest fummelfingrede sagtens lave noget, de vil blive tilfredse med at have stående i stuen. Fortsæt med at læse “På kursus hos en mester”