Maj er farvernes måned. Den sidste forårsmåned og den mest strålende. Maj er den måned, hvor der sker allermest i naturen og i haven. Maj er den måned, man ville ønske varede mindst tre måneder.
Forfatter: Karen Engell Dalsgaard
Mælkebøtter er ikke hundemad
De er så smukke, de grønne marker med mælkebøtter. Det er ikke så godt for græsset, der bliver kvalt i mælkebøtter, men synet er der bestemt ikke noget i vejen med.
Noget helt andet er, at de heller ikke er gode for hunde. Fortsæt med at læse “Mælkebøtter er ikke hundemad”
Sidste dag i april
“Det var den bedste tid, det var den værste tid, det var visdommens tid, dumhedens tid, det var epoken af tro, det var epoken af skepsis, det var sæsonen af lys, det var sæsonen af mørke, det var foråret af håb, det var vinteren af fortvivlelse…”
Citatet er fra Charles Dickens. Fra bogen En fortælling om to byer. Sådan har april været i år. Fortsæt med at læse “Sidste dag i april”
Der er en duft…
Et pludseligt strejf af duft, når man går ad trapperne op til baggangen. Vinden har den med ud til tørrestativet. Den mærkes i glimt i skovhaven. Og den sniger sig ind ad den åbne terrassedør. Lige ved siden af busken er den overvældende, men dejlig.
Det er selvfølgelig duftsnebollen, jeg tænker på. Fortsæt med at læse “Der er en duft…”
Sommerhvidblomme
En af forårets kønneste løgplanter er sommerhvidblomme.
Høje, spinkle stængler med flere klokker på hver. Klokkerne hænger i en nærmest umuligt spinkel tråd, og den giver en vidunderlig lethed i bedet, der føles som forår i øjnene. Den minder om Dorothealiljen. Men det er ikke en Dorothealilje. Fortsæt med at læse “Sommerhvidblomme”
Forårets anden hvide bølge
Hvis man hører til de opmærksomme, vil man se, at skovkanten og hegnene mellem markerne blomstrer i den ene hvide bølge efter den anden hen over foråret. Det er slet ikke de samme træer og buske, der står hvide hele foråret.
Fortsæt med at læse “Forårets anden hvide bølge”Glædelig påske
Det er ligesom til jul. I december ønsker man folk en god jul indtil 1. juledag, hvor man ønsker dem en glædelig jul. I påsken ønsker man først folk en god påske, og i dag hedder det så glædelig påske.
Det vil jeg gerne ønske alle jer søde læsere med en lille, glad påskesalme, der nærmest bobler af forår. Fortsæt med at læse “Glædelig påske”
Restemad med lam
En god lammekølle er en stor lammekølle. Derfor bliver der næsten også altid rester. Store rester eller små rester. De kan let blive til en helt anden ret, der smager meget bedre end ‘bare rester’.
Tilbehør til påskelammet
Når man skal finde på tilbehør til påskens lammekølle, er der rigtig mange muligheder.
Skal det være klassisk dansk – med nye – udenlandske – kartofler og forårsgrøntsager? Eller fransk med tomatsalat og kartofler i fad? Eller skal man kigge til Grækenland efter Middelhavets grøntsager, mynte og feta? Fortsæt med at læse “Tilbehør til påskelammet”
Gode opskrifter med lam til påskemiddagen
Påsken er på vej. I morgen eftermiddag starter min påskeferie, og jeg er i fuld gang med at gennemtænke opskrifter til de mange, dejlig forårsfridage.
Medmindre man hører til dem, der under ingen omstændigheder spiser lam, hører der bare lam til påskemiddagen. Her er en række gode opskrifter med lam, der måske kan inspirere lidt? Fortsæt med at læse “Gode opskrifter med lam til påskemiddagen”








