De første fem dage efter weekenden…

Vinden er i nordøst, og den blæser hårdt med byger af små, spidse snekorn. Planen var havearbejde, men planer kan da heldigvis revideres.

Derfor er formiddagen gået mest i køkkenet. Hyggeligt, udramatisk og rigtig rart inde i varmen. Der er blevet bagt en kage, (den jeg fandt på til bloggens fødselsdag for ni år siden, den med appelsinmarmelade og valnødder i).

Der er bagt krydderboller og bløde kerneboller, så der er morgenbrød til næste uge, og i de naturlige pauser – hævning, bagning – er der ryddet op og gjort rent i køkkenkufferne. Skuffen med krydderier, ris, panko, bageting og så videre trænger altid til lidt organisering, en støvsugning og en klud. Og jeg fandt da ud af, jeg ikke behøver købe kardemomme det næste års tid, så man kan vel kalde det for en form for lageroptælling?

Da Husbonden og Maggie tog til årets første lørdagstræning, fik Rosie ordnet pels – hun elsker at lege frisør, og kommer luntende med logrende hale, når hun ser børsten. Gulvet er støvsuget, og der blev endda tid til at lave et par små dekorationer – gule, glade krokus i små skåle.

Når det er så koldt derude, er det rart, man kan tage foråret ind.

Når klokken er 16, skal jeg ringe solen ned oppe i kirken, og så er det lørdag aften.

Der er taget en mørbrad op fra fryseren – tænker noget med pikant ost og bacon, og nu skal jeg finde en god film til bagefter. En lørdagshyggefilm skal det være. En film, der matcher dagens stille hygge, uden maskingeværer, nordic noir, politi eller narkobander. En sofaputtefilm.

Lørdage er så dejlige. Og i det filosofiske køkkenhjørne må jeg erkende, at de kloge har ret: De første fem dage efter weekenden, er altid er de hårdeste.

Rigtig god weekend.