Sprøde småkager med rosmarin og syltet citronskal

Sprøde, tynde småkager, der knaser og smelter på tungen. Frished fra citron og et ubestemmeligt ‘hvad er det, der smager så godt?’ fra den hakkede rosmarin. Nem opskrift. Det kan vel dårligt blive bedre?

Rosmarin er faktisk fantastisk godt i småkager, og kagerne her er en variation af de italienske småkager med friskrevet appelsinskal og rosmarin, jeg bagte sidste år. De her er næsten endnu bedre.

Den syltede citronskal er fra et af de små bægre, der stod alle vegne i butikkerne til jul, men man kan stadig købe dem i større supermarkeder.

Til en portion dej skal du bruge:
125 g blødt smør
200 g sukker
1 æg
2 spsk finthakket, frisk rosmarin

50 g syltet citronskal i tern
Et nip fint salt
1 tsk bagepulver
225 g hvedemel – kagemel eller det, der bare hedder hvedemel

Pisk smør og sukker luftigt og rør ægget i. Tilsæt rosmarin og syltet citronskal. Bland mel og bagepulver og rør det i blandingen.

Vend dejen ud på et skærebræt og form den til en pølse, ca. 4-5 cm i diameter. Rul pølsen ind i bagepapir og læg den i fryseren en times tid. Nu kan du skære skiver af dejen – tynde skiver, som du lægger på en bageplade og bager på 180 grader varmluft i 5-7 minutter. Hold øje – det går hurtigt. Kagerne skal kun lige være lysebrune i kanten og ellers gyldne.

Jeg brugte vores pålægsmaskine til at skære skiverne og satte skivetykkelsen til cirka 2,5 mm. Det gik snildt, og der blev små 100 kager af portionen.

Der er mange, der faktisk kun bager småkager til jul. Resten af året bager de også kager, men ikke lige småkager. Det er faktisk lidt synd. For en lille småkage til kaffen kan være lige det ‘sukker til hjernen’, man trænger til, og det er ikke så tungt som et stykke kage.

Jeg bager tit småkager. Tjansen med kirkekaffe går på skift i menighedsrådet, og det er så hyggeligt at få en snak med naboerne over en småkage og en kop kaffe i våbenhuset. I dag var der barnedåb og derfor ekstra mange i kirken. De fleste af dåbsgæsterne stoppede på vejen ud til dåbsfesten, fik en kop kaffe og en sludder. Og småkagerne her var rigtig populære hos både børn og voksne.

Måske var det en ide at begynde at bage småkager igen? Du kan se min standardopskrift med mange variationer her, og de små sprøde hapsere fra i dag fortjener, at du prøver dem. Du kan altid finde nogen at byde en småkage.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Sprøde småkager med rosmarin og syltet citronskal”

  1. Jeg bager også småkager hele året, det er så rart at have. Så har jeg nogle jeg kun bager til jul som klejner og brunkager, men en god grundopskrift som smages til med hvad man nu har/har lyst til, er rigtig godt.

    Like

  2. Tak for kage opskrift – lyder som en jeg lige skal prøve –
    Her bages små kager – hele året – Dejlig til en kop the / kage
    God søndag

    Jytte

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: