Solbærmarmelade

Solbærmarmelade vil jeg nødig undvære. Det skal være på lager hele året.

Til at spise på brød, til ost, til at putte i muffins – eller til is, tærter og endda til kød. Da vi var børn, fik man tit en klat solbærmarmelade til en frikadelle, og jo – det smagte godt sammen. I gamle dage brugte man meget mere bær og kompotter i det salte køkken. Det var sikkert, fordi man havde bær i haven, og det derfor var en næsten gratis måde at strække madbudgettet.

Jeg kan nu allerbedst lide solbær i søde sammenhænge. Og det koster kun sukkeret, for bærrene har vi i rigt mål i haven.

Små ismuffins med solbærsyltetøj – en hjemmelavet ‘eskimo’ is.

Men hvordan får man lavet en solbærmarmelade, der har den rigtige søde, dybe og solbærsorte smag? Der må vel være mere i det end bare at koge bærrene, tilsætte sukker, stive det lidt og hælde det på glas? Selvfølgelig er der det. Der er én vigtig ingrediens, man ikke kan købe: Tålmodighed.

En stor portion tålmodighed på det rigtige tidspunkt. Det gælder nemlig om at vente med at plukke bærrene, til de er helt, helt modne. Så modne, at de næsten falder af i hånden, når man plukker dem. Først nu er de modne nok til at være rigtig gode og kan give den dybe solbærsmag, der smager af varm, krydret sommersol. Og det er først i slutningen af juli.

Til en god solbærmarmelade skal man bruge:
1 kilo solbær – friske eller frosne
500 g sukker
3 tsk rød melatin og en ekstra sjat sukker
Atamon til at skylle glassene i

Kom bærrene i en gryde og bring dem langsomt i kog. Der skal ikke vand i. Bærrene safter, når de varmes op i god ro og orden. Lad dem koge i en fem minutters tid – ikke bulderkoge, bare så hele overfladen bobler.

Tilsæt sukkeret og bring langsomt gryden i kog igen. Lad marmeladen koge i 2 minutter. Bland 3 tsk Rød Melatin med 2-3 spiseskefulde sukker og drys det i – ‘under omrøring’, som der står på posen. Sørg for at få alle eventuelle klumper rørt ud. Brug bare et piskeris. Lad nu marmeladen koge i yderligere 2 minutter, skum den af og hæld den på atamonskyllede glas, som skal lukkes med det samme.

Solbærkage – kan også laves med solbærsyltetøj, hvis man ikke har friske eller frosne bær.

Måske er du ikke meget for hverken Atamon eller rød melatin. Det er jeg. Med rød melatin kan man lave syltetøj og marmelade med meget mindre sukker og få meget mere smag af de bær, der gav en lyst til at sylte i første omgang.

Vil du have en opskrift uden ‘kemi’, må du søge et andet sted hen. (I øvrigt er reaktionen mellem bærstivelse og sukker også ‘kemi’.) Du kan finde mange opskrifter, hvor forholdet mellem sukker og frugt er 1:1. Det kan koges stift nok med sukkeret alene og en længere kogetid. Men marmeladen bliver for sød til min smag.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

8 kommentarer til “Solbærmarmelade”

  1. Hej
    Du har helt ret i dit skriv om solbær – super bær som hos os også lavet med Melatin😉 Jeg koger hvert år en portion, hvor jeg reducerer sukkeret endnu mere og som bruges til at være “dressing” i fintsnittet rødkål når den tid kommer, skøn vinterkombination. Elsker også din solbærkage….
    Ps: Et lille nødråb, udfordres i tiden med at få stikkelsbærmarmelade stift, på trods af Melatin. Måske er der nogen der løst knuden?

    Syltede rødløg, som du anbefalede forleden, er også en fast bestanddel i vores køleskab. Deri er det også godt at tilsætte lidt anderledes krydderi, i mit køkken varieres der mellem stjerneanis, kanelstænger og gule sennepsfrø – og så er det jo det nemmeste at sylte rødløg, det tæller jo også på positivsiden.
    Hilsen Birgit

    Like

    1. Rødkålssalaten lyder rigtig god. Mht stikkelsbærmarmelade ved jeg ikke lige, hvad du skal gøre. Jeg laver som regel gele af stikkelsbærrene (og af solstikbær), fordi jeg ikke orker at nippe dem. Dovenskaben længe leve…
      Du skal prøve at sylte fennikel på samme måde som rødløg. Det er vildt godt også!
      Mange hilsener, Karen

      Like

  2. Det vækker minder fra barndommen. Vi havde ikke så meget solbær, men tilgengæld var min kære far og jeg ret glade for ribsgele, så det blev der lavet mange glas af. Noget ribssaft blev gemt til rødkålen til jul. Der blev syltet et par store krukker med asier, glas med rødbeder, en krukke med svedskeblommer, som også var til jul. Og så blev de sidste små jordbær syltet så der var til et par gange pandekager i vintermånederne. Hun havde travlt min kære mor, men der blev sat pris på det af hele familien 🥰🥰.

    Like

    1. Det er et stort arbejde at høste og sylte. Men der er næppe noget, der er mere tilfredsstillende. Hos mange vækker det minder om barndommen, men der er også mange, der nu gør det samme. Ikke så meget af nød som af lyst – og med tanke på kvaliteten. For hjemmelavet syltetøj er altså noget helt andet end det fra Den Gamle Fabrik. Og man får mulighed for at lave sine egne varianter af både sur- og sødsyltede sager. 🙂

      Like

  3. Lydert lækkert, jeg skal til at lave ribsgele ,sidste år lavede jeg en Gele af Solbær og Ribs

    Like

  4. Ja, solbærsyltetøj er dejligt og markant. Søren Gericke havde engang en god variant: Solbær-pære-med kanel. Halv mængde pæreskiver (af fast pæresort) plus en stang kanel til ca 500 gram frugt. Sukker beregnede han pund til pund, men man kan jo dosere, som du foreslår. Den blev vældigt god.

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: