Luften er fuld af regntåge og dis – det er virkelig blevet oktober med et brag. Men gå ud alligevel. For der er så meget smukt at se på i efteråret. Også i regnvejr.

Alle de glødende farver. Hyben, løv og de sidste, sene blomster.
Især er multiflora rosens mariebær et syn for guder. Også dækket af regndråber. De våde klaser af små hyben skinner som lak.

Det bliver de ved med, når du tager dem ind. I årevis. Men jeg vil nu vente til en dag, hvor det er lidt mindre vådt, før jeg plukker til dekorationer og kranse. De skal bruges, mens de er friske, så det er bedst at plukke dem, efterhånden som de skal bruges. Er de først tørre, er stænglerne alt for sprøde.
Løvet skifter farve dag for dag, og det drysser ned med blade. Bladene på den hvide kornel har de mest fantastiske farver lige nu.

Det drysser ned med kastanjer fra det store kastanjetræ ved indkørslen. Nu kan der laves kranse.

De sidste stauder som solhatten her, Little Gold Star hedder den, gløder i haven. Den faldt jeg for i Billigblomst, og den lyser så fint op på drivhusets forperrron.

Oktober betyder også blomster i oktoberstormhatten. Den giftige skønhed.

Jeg håber på mange, dejlige oktoberdage – og det må gerne blive tørvejr og solskin igen. For man nyder trods alt oktobers glød endnu mere i solskin end i regnvejr – og man har tørre hunde med ind…
God mandag.
Hvor er det dejlige billeder. Elsker simpelthen efterår 🙂
LikeLike
Det er også en skøn, skøn tid. Forår og efterår… 🙂
LikeLike
Det er sådan en smuk årstid. Det er noget bøvl at være ude i regnen, men æstetisk er det vidunderligt.
Din Little Gold Star er da bare så sød.
Kh Lisbeth
LikeLike
Den er rigtig sød. Jeg har senere set, at det er en af dem, som ‘the in crowd’ promoverer vildt på Instagram – jeg fandt den bare i Billigblomst 😀
Jeg holder så meget af efterår. Forår og efterår er mere interessante årstider end sommer, synes jeg – i hvert fald naturmæssigt.
Kh, Karen
LikeLike