Inspireret af Lina

I fredags lavede vi tapas – eller nippemad, som vi plejer at kalde det – som vi gør de fleste fredage. Men lige netop i fredags gjorde jeg lidt ekstra ud af især pynten – inspireret af Lina, Lina Damgaard Mad & Vin her i Skivholme.

Her er de små tips, du kan lade dig inspirere af.

De tre forskellige småretter var en god blanding af købt og hjemmelavet. Der var store rejer, kogt 2 minutter i letsaltet vand med lidt citronsaft, kølet ned og pyntet med hjemmelavet esdragonmayo, citronskiver og citronperler.

Der var minicroissanter (fra en pose købt i Netto og frosset ned, så man kan tø et par stykker op ad gangen) med hjemmelavet, grov skinkesalat, der ganske enkelt bestod af en håndfuld skinkestrimler, 1 spsk hakket rødløg og lidt Hellmanns mayo.

Og der var færdigkøbt artiskokpesto, rørt med citronsaft og masser af groftkværnet peber. Det smagte nemlig ikke af så meget, og så er citron og peber god førstehjælp. Det endte med at blive rigtig lækkert, selvom jeg var fælt skuffet, da jeg åbnede glasset.

Og så var der lige det, der gjorde hele den optiske forskel – en pose babysalater til under, over og indimellem. Det er nemlig i høj grad pynten, der gør forskellen på kedelige og spændende tapas.

Værd at huske – de fem minutter mere, det tager at anrette sådan nogle småretter med grønt og de kønne og lækre citronperler (jeg har købt dem i Bilka, de kan sikkert også fås andre steder), gør en stor forskel.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Inspireret af Lina”

  1. Mums!
    Minicroisanterne kendte jeg ikke – jeg må kigge efter dem, for det er da virkelig smart, når vi skal have ‘småt og godt’, som det hedder her i huset.
    Perlerne laver jeg selv med alle slags farver og smage – det ser flot ud og tager altid kegler 🙂
    Kh Lisbeth

    Like

    1. De er så fine, de minicroissanter, og de smager også godt. Giv dem et par minutter i ovnen, og de er som nybagte.
      Det med selv at lave perlerne har jeg ikke prøvet. Jeg læste opskriften, og det så lidt besværligt ud. Det er det måske ikke?
      Kh, Karen

      Like

      1. Alt er jo relativt. Jeg laver en husblasblanding med smag, som jeg drypper i fryserafkølet olie vha en lille sprøjte. De stivner omgående og fiskes op med en gaffel. Det tager selvfølgelig lidt tid, men det gør sig godt på maden og kan holde nogle dage i et lille glas.

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.