Om 14 dage vil jeg i biografen

I går fik jeg min første coronavaccination. Med de nye regler, betyder det, at der er et flunkende nyt og fint coronapas til mig om 14 dage. Der vil jeg i biografen. Eller noget andet, der kræver, at jeg flasher telefonen med mit fri bane-pas. Uden først at have fået en pind i næsen…

Vaccinationsstedet var inde i Aarhus, og jeg fejrede begivenheden med en tur i Storcenter Nord for at kigge forretninger og se lidt på noget nyt tøj, nu jeg var derinde i byen.

Men øv – det var lidt forstemmende. For der var ikke rigtig noget voksentøj. Stativ efter stativ med flæsekjoler, pufærmer, pastelfarver… Bedårende til en treårig, men ikke til voksne.

Alt signalerede ‘lille pige’. Og det er da også fint, hvis man er en lille pige. Ellers virker det lidt grotesk på mig. Og også lidt foruroligende underligt. Meget blandede signaler. Faktisk en sær blanding af uskyld og seksualitet. En fristerinde i pufærmer og strutskørter? Er det pludselig blevet sexet ikke at være kønsmoden? Der er et navn til de folk, der tænker sådan…

Og mens jeg gik rundt der, tænkte jeg over netop de blandede signaler. Første gang, jeg virkelig lagde mærke til det, var da Sophie Linde stillede op i fjernsynet i en lillepigekjole og med en stor, gravid mave. Det er ret voksent at være gravid, skulle man mene. I hvert fald håbe. Men tøjet og maven talte forskellige sprog.

Det er ikke kun kjolerne, der spiller på det barnlige.

Flyverdragter til voksne ser man også – ikke kun de gode, varme Kansas vinterkedeldragter, man bruger på landet, men flyverdragter i pasteller og legepladsfarver som dem, man ser i børnehaven.

Og elefanthuerne. Dem man trækker over hovedet på de små, så de ikke taber dem på legepladserne. Her i vinter var det mødrene, der havde dem på.

En ekspedient i en skoforretning forsøgte at sælge mig et par Tulle-sko. Tullesko i str. 36-42? Igen: søde på en lille pige, der stavrer rundt på sine små stolpeben, men…

Hvad skyldes den mode? Er det nostalgi efter barndommens teoretisk set ret ubekymrede tid? Er det en angst for at blive voksen? Var barndommen virkelig så meget bedre, at man ikke vil give slip? Eller er det bare nogle smarte modedesignere, der ikke rigtig kunne finde på noget nyt?

Selv de webshops, hvor jeg plejer at kunne finde voksentøj, viser flæser og pufærmer lige nu. Så hvad skal man gøre? Klæde sit modne jeg ud i babytøj og håbe, de også har de der flæseunderbukser – bloomers, som er så yndige på et blebarn, i størrelse 36-52? Og skifte halskæden ud med en sut i snor for at holde stilen?

Eller skal man bare helt lade være med at købe nyt tøj i år? Jeg tænker, jeg sagtens kan bruge mit gamle tøj en sæson mere, hvis det skal være på den måde. Næste år må det pjat da være overstået?

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Om 14 dage vil jeg i biografen”

  1. Jeg er heller ikke fan af det tøj der findes i butikkerne lige for tiden. Vi kan jo se årets tøjmode som en kærkommen lejlighed til at få slidt noget af det tøj som fylder i klædeskabet 🙂

    Like

  2. Dejligt at vide det ikke kun er mig der har det sådan. Heldigvis er jeg så gammel af gårde – 60 år – så jeg bruger hellere det tøj jeg har et år mere, end begynde med pufærmer, flæser og snore både i ærmer og bukseben 😉.

    Like

  3. Kære Karen.

    Vores berømte Søren har sagt, at forhåndsglæden er den største. Det sagde hans far til ham, da en lovet tur blev droppet!

    Bare for at forberede dig på, at intet er sikkert, før du står med passet i hånden!

    Jeg venter nemlig stadig på mit, skønt jeg fik mit 2. stik 6. marts!!! Der er lavet fejl med datoerne 2 gange, så det kan ikke printes ud, og jeg trænger voldsomt til at blive klippet. Da jeg første gang ringede til Regionen for at få det rettet, var jeg nr. – husker ikke mere – i køen!!!

    Jeg er bare hårdt trængt lige nu, for da jeg kom hjem fra ferie 7. maj, var mit kældergulv dækket at sort, hæsligt slam, og det er det endnu, fordi forsikringerne skiftes til at stå af. Årsagen er, at hovedledningen i vejen var tilstoppet, og så fandt kloakvandet ind i min kælder. Hvem skal nu betale??? Jeg faldt heldigvis ikke i det glatte slam.

    Du må godt have lidt ondt af mig. PIV. Eva

    PS! Ferien var fin.

    Den ons. 19. maj 2021 kl. 12.11 skrev Dalsgaard i Skivholme :

    > Karen Engell Dalsgaard posted: ” I går fik jeg min første > coronavaccination. Med de nye regler, betyder det, at der er et flunkende > nyt og fint coronapas til mig om 14 dage. Der vil jeg i biografen. Eller > noget andet, der kræver, at jeg flasher telefonen med mit fri bane-pas. > Uden først” >

    Like

    1. Åh, Eva. Det var da rigtig godt træls! Både det med passet og det med kælderen. Kan du ikke slå i bordet overfor forsikringsselskaberne og bede en om at komme og vurdere, så du kan få ryddet op? Af og til skal man være skrap.
      Knus, Karen

      Like

  4. Du har så evigt ret i tøjudvalget til kvinder. Jeg er en 70+ årgang og tror jeg venter med at købe nyt til næste sommer. Forøvrigt er jeg meget glad for dine indlæg.
    Venlig hilsen

    Like

  5. Ups’s….noget virker ikke helt som det plejer, når jeg vil skrive en kommentar.
    Undrer mig over at du skriver første vaccination? Er der virkelig kommet nye regler om dette? Mener at det først er 14 dage efter 2. Stik man får sit coronapas!?
    Bortset fra det – er jeg rørende enig med dig i dine betragtninger om baby-tøjstilen! Frygteligt!

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: