Hasselbach butternut squash med honning og bacon

Når jeg leder efter ny inspiration til aftensmaden, kigger jeg tit til de amerikanske blogs med opskrifter. Det gjorde jeg også i lørdags, hvor jeg faldt over butternut squash på Hasselbach facon, krydret med timian og bacontern og dryppet med flydende honning.

Her kommer en oversættelse og tilpasning (danske mål, mindre portion). Men æren for ideen tilfalder The Cookie Rookie. Æres den, der æres bør.

Smagen af krydret, røget og sødt klæder sådan en butternut rigtig godt. Det med sødt og røget kender vi fra glaseret skinke, og i USA kender de det fra morgenmaden med pandekager, ahornsirup og bacon. Skøn kombination!

Man skal bruge:
1 butternut squash
1/2 pakke bacon – skåret i tern og stegt
50 g revet parmesan eller grana ost
Frisk eller tørret timian
2-3 spsk smeltet smør
2 spsk flydende honning
Salt og peber

Skær din butternut igennem på den lange led og fjern kernerne. Skræl den så. Jeg brugte en almindelig kartoffelskræller, og det gik fint. Læg den på bagepapir i et ovnfast fad og smør den med halvdelen af det smeltede smør. Drys med salt og peber. Bag den i ovnen på 200 grader i 20 minutter. Riv parmesan og steg dit bacon imens.

Nu er squashen til at skære i. ‘Hasselbach’ den så. Skiver, der ikke går helt igennem. For at undgå at skære helt igennem kan man lægge en grydeske på hver side af squashen, når man skærer i den. Jeg har kun én grydeske af træ, så jeg nøjedes med den. Det gik fint.

Lemp den over i fadet igen. Forsigtigt, så den ikke går i stykker. Rør honning i resten af det smeltede smør. Smør overfladen tyndt med blandingen, drys med timian og sæt fadet i ovnen igen i et kvarters tid. Tag det ud, drys bacontern og parmesan over, dryp med resten af honningblandingen og sæt fadet tilbage i ovnen for tredje gang. Nu skal det bare have, så osten smelter og gratinerer lidt.

Så er der butternut squash med sødt, salt og røget. Og ikke bare smager det godt, nej det ser også godt ud.

Vi brugte den som tilbehør til en god bøf – vi fik jo oksekød hjem i fredags. Men til kylling, til skinke eller til, hvad du nu synes: Det er er rigtig god ide.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

3 kommentarer til “Hasselbach butternut squash med honning og bacon”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.