En hellig grotte i haven

Rigtige helgener har tit en grotte et eller andet sted. Helliggrotter hedder de. Det er især i de katolske lande, men der har de jo også en del helgener. Derfor er der nogle af dem, der nok må nøjes med grotter, mens andre har hele kirker til deres rådighed. Ulighed findes selv blandt helgener.

Da jeg havde brugt god lang tid i Billigblomst på at finde en andensorterings madonna uden revner i maven, tænkte jeg, at hun var så sjælden, at hun måtte have sin egen grotte at være from i. Det lyder nemlig lidt romantisk det med en helliggrotte – når man ikke selv skal bo i en. Og romantisk må det gerne være.

Den store dronningebusk danner faktisk lidt af en grotte. Og den er da romantisk med de mange rosa blomster.

Man kan undre sig over, at jeg anskaffer endnu en madonna, når der var så meget bøvl med de andre i december, da de gik i Me Too mode.

Men… de er jo faldet lidt til ro oppe i julekassen, så en lille sommermadonna i en lyserød, romantisk grotte er ingen skade til. Mon pilgrimmene begynder at valfarte til Skivholme nu?

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “En hellig grotte i haven”

  1. Det ser så hyggeligt ud. Jeg har også madonnaer stående alle steder i haven. Men sådan en lyserød romantisk en, har jeg desværre ikke. Men det må jeg jo så få gjort noget ved 😉
    Sov godt

    Gonat knus herfra
    Lone

    Like

Der er lukket for kommentarer.