Sant Therese og alle blomsterne

Da jeg besøgte Fru Pedersen i hendes dejlige julehave, kom jeg hjem fuld af inspiration, glæde og lyst til at omsætte inspirationen  – omgående. Fru Pedersen havde en sød lille madonna stående. Hun stod i en stor glasklokke sammen med lidt julepynt, så hun ikke skulle føle sig alene, og det så rigtig sødt ud.

Jeg har også en madonna eller to (Bondemanden vil nok sige ret mange…) – og en glasklokke eller to (også ret mange, vil han nok sige) så der var kort fra tanke til handling.

Billede3

En lille Netto madonna flyttede ind i min klokke. Først da hun stod der, kiggede jeg rigtigt på hende, og jeg så, at hun faktisk ikke var en madonna. Der var jo ikke noget barn. I stedet havde hun favnen fuld af blomster. Hun måtte være en helgen i stedet for. Sikkert en Sankt Therese tænkte jeg. Mmm… Hvor kom det lige fra? Jeg har ikke helgennavnene sådan lige som paratviden – og der er utallige af dem.

Jeg googlede derfor Sankt Therese og fandt hende her.

Billede6

Samme gule kappe, samme roser. Det var lidt underligt. En lidt sær fornemmelse af et eller andet lige uden for rækkevidde.

Der er faktisk kun én forklaring, og det er, at jeg har set billeder af Sankt Therese før, glemt dem igen, og så er mindet dukket frem fra hjernens dyb, da jeg stod og kiggede på den lille gule dame. Der ligger jo så meget gemt derinde i snørklingerne – koder til kort, teksterne til utallige julesange, opskriften på frikadeller og al den slags, der kan kaldes frem efter behov. Ikke noget overnaturligt overhovedet. Men alligevel pudsigt.

Nu står min lille Sant Therese der og pynter i sin glasklokke og minder mig om, hvor kringlede hjerner kan være.

Billede2

Verden er forunderlig.

I morgen klokken 12.51 er vi så langt væk fra solen, som vi kan komme. Vintersolhverv. Så vender det!

God lørdag.

Husalter?

Normalt siger gadgets mig ikke så meget. Jeg tror, jeg var den sidste i Europa, der fik en smartphone. Men der er en dims, jeg længe har sukket efter. En tablet. Sådan en lille fix en. Handy, men alligevel stor nok til, at man kan se hvad der sker på skærmen.

Nu er mit ønske gået i opfyldelse.. Jeg har fået den fineste Lenovo Yoga tablet, der kan stå op, ligge ned, vendes og drejes og bruges i alle vinkler.  Jeg kan gå på nettet med den, læse bøger og magasiner – og jeg kan endda se fjernsyn på den, hvis jeg skulle få lyst til det. Jeg er noget så glad for den – det er lige før, det er sådan en ‘holdt så meget af den, sov med den om natten’ ting. Men også kun lige før.

Når jeg skal oplade den, sætter jeg den på det lille bord i køkkenet lige ved siden af stikkontakten. Der står også lidt pynteting på det lille bord. En buket lysende grene til at oplyse det mørke hjørne, en gammel kaffedåse af messing og min madonna. Min køkkenmadonna. Og så var det, jeg kom til at se – rigtigt at se – hvor jeg havde stillet mit lille, nye vidunder.

Billede4

Var der nogen, der sagde husalter?

Nå – men – når man kan grine af sig selv, har man altid noget at more sig over, ikke?

God torsdag.

Lavpris-Madonna

Der er nu noget ved Madonnaer. Når vi er på ferie i katolske lande og ser de pragtfuldt udsmykkede kirker, nyder jeg altid Madonnaalteret mest. Det er næsten altid det kønneste. Hvor ville kunsten være, hvis det ikke havde være for ideen om en Madonna? Selv Munch har sin udgave. Og mangen en munk har øst sin uforløste kærlighed og savn over Madonnaen – Guds Moder, som han ville kalde hende. For så var det ok at tilbede hende.

I går købte jeg min egen Madonna. I Rema1000. På en måde er det lidt sært, at man kan købe en helgenstatue samme sted, hvor man køber mælk og kartofler. Men hun er nu nok mest beregnet som julepynt – det er bare mig, der tænker tanker, og det skal man ikke tirsdag i myldretiden. Op i kurven med varerne og hjem og skrælle kartofler.

Men hun stod der mellem fede nisser og Rudolfnæser og så stilfærdigt ud som om hun ikke rigtig var fortrolig med selskabet. Som om hun helst ville være et helt andet – og roligere – sted. Så hun kom med hjem til Skivholme.

Hun er lavet af noget, de kalder polysten. Ligner grangiveligt en skulptur, men er en støbt lille dame med de fineste detaljer. 39 kroner kostede hun. Jeg tror næsten ikke, jeg kan nænne at lægge hende i en kasse på loftet efter jul.

Nogle gange kan jeg godt være lidt misundelig på katolikkerne. De bruger julepynt hele året.

God onsdag.