En hellig grotte i haven

Rigtige helgener har tit en grotte et eller andet sted. Helliggrotter hedder de. Det er især i de katolske lande, men der har de jo også en del helgener. Derfor er der nogle af dem, der nok må nøjes med grotter, mens andre har hele kirker til deres rådighed. Ulighed findes selv blandt helgener.

Fortsæt med at læse “En hellig grotte i haven”

Madonna-konference

De er alle vegne for tiden. Madonnaerne. Jeg undrede mig over, at de var så mange her i december, men så i Galten Folkeblad, at der er Madonna konference i Skivholme i den tredje uge af december. Noget med ligestilling mellem helgener. MFRB2018 hedder konferencen.  Madonnaer for Retfærdig Behandling.

Fortsæt med at læse “Madonna-konference”

Sant Therese og alle blomsterne

Da jeg besøgte Fru Pedersen i hendes dejlige julehave, kom jeg hjem fuld af inspiration, glæde og lyst til at omsætte inspirationen  – omgående. Fru Pedersen havde en sød lille madonna stående. Hun stod i en stor glasklokke sammen med lidt julepynt, så hun ikke skulle føle sig alene, og det så rigtig sødt ud.

Jeg har også en madonna eller to (Bondemanden vil nok sige ret mange…) – og en glasklokke eller to (også ret mange, vil han nok sige) så der var kort fra tanke til handling.

Billede3

Fortsæt med at læse “Sant Therese og alle blomsterne”

Lavpris-Madonna

Der er nu noget ved Madonnaer. Når vi er på ferie i katolske lande og ser de pragtfuldt udsmykkede kirker, nyder jeg altid Madonnaalteret mest. Det er næsten altid det kønneste. Hvor ville kunsten være, hvis det ikke havde være for ideen om en Madonna? Selv Munch har sin udgave. Og mangen en munk har øst sin uforløste kærlighed og savn over Madonnaen – Guds Moder, som han ville kalde hende. For så var det ok at tilbede hende.

I går købte jeg min egen Madonna. I Rema1000. På en måde er det lidt sært, at man kan købe en helgenstatue samme sted, hvor man køber mælk og kartofler. Men hun er nu nok mest beregnet som julepynt – det er bare mig, der tænker tanker, og det skal man ikke tirsdag i myldretiden. Op i kurven med varerne og hjem og skrælle kartofler.

Men hun stod der mellem fede nisser og Rudolfnæser og så stilfærdigt ud som om hun ikke rigtig var fortrolig med selskabet. Som om hun helst ville være et helt andet – og roligere – sted. Så hun kom med hjem til Skivholme.

Hun er lavet af noget, de kalder polysten. Ligner grangiveligt en skulptur, men er en støbt lille dame med de fineste detaljer. 39 kroner kostede hun. Jeg tror næsten ikke, jeg kan nænne at lægge hende i en kasse på loftet efter jul.

Nogle gange kan jeg godt være lidt misundelig på katolikkerne. De bruger julepynt hele året.

God onsdag.