En bøf, der knaser? Kan man det? Jo, sålænge det er udenpå og ikke indeni, den knaser, så går det fint. Det er faktisk en rigtig god ide. Hakkebøf, stegt med et sprødt lag dukka.
Dukka er egentlig bare en blanding af forskellige groftstødte frø og krydderier, og enhver husmoder med respekt for sig selv i de egne, hvor dukka er daglig kost, har sin egen blanding. De egne? Det er Egypten og dernede omkring…
Min dukka er baseret på River Cottage opskriften – jeg har bare brugt ristede hele mandler i stedet for de hasselnødder, der oprindeligt står i opskriften. Ikke fordi mandler er bedre – det er vist hip som hap – men fordi der var mandler i skuffen og ingen nødder.
Man skal bruge:
En god håndfuld mandler – eller nødder
1 spsk korianderfrø
1 tsk hele spidskommenfrø
3 spsk sesamfrø
1/2 tsk chiliflager
1/2 tsk groft salt
En håndfuld finthakkede mynteblade
Rist mandlerne på en tør pande, lad dem køle af og hak dem groft med en skarp kniv. Rist korianderfrø og spidskommen – også på tør pande – til de begynder at dufte. Stød dem så groft i en morter. Rist nu sesamfrøene, til de begynder at hoppe, og stød også dem let i morteren. Bland det hele med salt, chiliflager og meget finthakket mynte.
Det var dukka.
Form store, flade bøffer af hakket oksekød, kom en skefuld dukka på hver og tryk det godt ned i kødet. Vend bøfferne og gør det samme på den anden side.
Steg bøfferne i en blanding af smør og olie en 3-4 minutter på hver side.
Vi lavede en lun salat med blandt andet kikærter i som tilbehør. Kikærter hører jo også til ‘i de egne’…
God onsdag.
Tak for den. Jeg har lige lavet det. Det begejstrede både den 18-årige og de 50plus-årige.
LikeLike
Dejligt at høre 🙂 Jeg bliver så glad, når mine opskrifter bliver brugt – og så i sådan en fornem familie som jeres, Fru Grevinde 😉
LikeLike
Mumsfilibaba 😎
LikeLike
Hmm. Lyder spændende!! Det skal jeg prøve på et tidspumkt.. God Onsdag !!
LikeLike