Et par ord fra køkkenbordets bedste plads

Kære Læsere,
I må gøre noget. De er gået helt amok. Især hende. Det er al den julepynt. Hun er helt vild med at stille dekorationer og den slags på bordene. Men vi er jo nogle, der pynter i os selv. Helt uden gran. Men gerne på en blød juledækkeserviet. Og kattehår er altså pæne. Også når de drysser af sig selv. Fortæl hende lige det.

Billede12

Det er ok med  kalenderlyset. Det må hun godt have. Bare det bliver i sit hjørne. Stearinlys kan gøre slemme ting ved knurhår. Meget slemme ting – har jeg hørt.

Billede6

Spørg hende lige, om hun da ikke snart er færdig med at pynte? Og begynder at lave julemad? Stegte sild i eddike? Jeg kan godt lide sildene, før de bliver stegt. Og faktisk også, når de er blevet stegt. Bare uden det der eddike. Og hvornår kommer der rullepølse? Jeg elsker rullepølse – især før den bliver kogt.

Og spørg dem også lige – dem begge to – om de ikke snart er færdige med alt det renderi om aftenen, så de kan være hjemme? Så vi med et anstændigt antal ben kan få noget ordentlig mad i weekenden? Noget med mørbrad? Eller oksekød? Eller – tør man håbe – bacon? Sig til dem, at de ikke behøver at tilberede det først – og de må gerne få rosenkålene.

God fredag til alle jer tobenede og venlig hilsen, Puma

Billede13

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

18 thoughts on “Et par ord fra køkkenbordets bedste plads”

  1. Hihihi Puma og Karen det var da en smaddersød jule fortælling – vi har også sådan en Garfield kat med disse til bøjeligheder men endnu har de dog ikke lært at bruge computer og bestille deres yndlings mad osv., men hvem ved lige pludselig står post
    væsnet måske med en kæmpe pakke til os.
    God missejul til jer

    Like

  2. Stakkels dig Karen. Håber for dig at det ikke kommer dyreværnet for ørerne, sikken en ballade det kan give eller aktivisterne Anemia, puha da da…..så står Spigelberg ( eller hvordan man nu lige staver det ) fra tv 2 der lige pludselig også :-S, øj øj øj, så kan det nok være at det gode julehumor forsvinder…….Ahh……men vent nu lidt, mon ikke Puma trods alt vil kæmpe jeres sag, han er vel ikke Puma for ingenting , så julen kan blive reddet :-), kh Margit

    Like

  3. Det er deres ret, mener de. En aften sagde min far “For eftertiden skal vi spise i spisestuen og ikke her i køkkenet; jeg er træt af Smuts evindelige piweri/tiggeri.” Det var forbudt at fodre den ved bordet. Den boede mellem centralkomfuret og tørvekassen, lige ved siden af min fars plads. Næste aften fik vi koteletter – inde i spisestuen. Under desserten sagde min far “Nej, hvad er nu det!” Det var såmænd Smut, som var smuttet ind under spisebordet og lå og var godt i gang med et koteletben! Ingen nye regler, tak – det er rigeligt, at jeg er forment adgang til alle sengene.
    God weekend til alle, som har retten på deres side!

    Like

    1. Katte har altid kunnet det der 🙂 Vores første kat – Optimis – huggede som killing en gang et helt nøgleben fra en lammekølle, slæbte det hen til dørtrinet og lagde sig glad til at gnave ben som en anden hundehvalp, mens hun kiggede interesseret på alle gæsterne, der jo også sad og spiste – jeg behøver nok ikke at sige, hvor meget det underholdt gæsterne, vel? Benet var næsten større end killingen 🙂

      Like

  4. Aha deres højvelbårenhed drysser måske som et Juletræ i februar????
    ja og selv om de ligger der og er et prydstykke i dem selv så må de tobenede husbeboere også
    være der og pynte op,når nu de mener at de ikke er prydeligt i dem selv

    Like

  5. Kære Puma og madmor!
    Hyggelig læsning, vores killing hapser, bider og leger med alle julerierne, hun ser ikke ud til at kunne få nok af det, den barnlige glæde er i fuldt flor i denne tid:-) og tigger sig til godbidder sammen med hunden, om end det er hans domæne, det med maden hvis man observere, og det gør katten som ved det, men er alligevel så lækkersulten at hun våger pelsen bag vores ben, og de får begge.
    Tak, også god dag til jer
    Hilsen Anette

    Like

    1. Jeg har set billederne af jeres killing – det er en yndig lille brugt piberenser i farverne 🙂 Så sød. Vi brugte det med godbidderne til at integrere vores hund i familien, dengang vi fik den for 11 år siden. De sidder stadig pænt ved siden af hinanden og venter på godbidder.

      Like

Der er lukket for kommentarer.