Tulipaner fra start til slut

Der er ikke meget, der er skønnere end en buket tulipaner. Knitrende, friske, farverige tulipaner. Tulipaner skal der bare til i januar.

Når de kommer med hjem, står de først en tid stramt pakket ind og suger vand ude i den kolde baggang. Det – siger man – får dem til at holde sig pæne længere.

Når de bliver sat i vasen (med kun et par centimeter vand i bunden – tulipaner suger vand fra hele stænglen, og de forvokser sig, hvis de står dybt i vand), ja, så knirker de helt af bare frisk sprødhed. Farverne er fine og klare, stilkene friske og grønne, og de giver forårsfornemmelser til hele stuen.

En uges tid efter strækker de sig til alle sider, og de synger på sidste vers. Det vers er også en smuk del af sangen.

Blomsterbladene bliver tynde og næsten gennemsigtige som gammelt silkepapir. Snart begynder de første blade at drysse ned på bordet.

Og så er det slut. For sådan en buket lever kun kort. Men den giver glæde fra det øjeblik, man ser den i forretningen, og til den bæres ud til kompostbeholderen. Der kan den glæde en lille kompostorm eller to – og måske igen ende i et blomsterbed engang.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard