Hjerte løft din glædes vinger

Hjerte løft din glædes vinger… og flyv ud over Skivholmes snedækkede landskab. Tag kameraet med. For det bliver ikke smukkere, og det er syn, der skal gemmes, til det igen bliver gråt. For det gør det jo. Des mere grund til at nyde det nu.

Billede5

Jeg ville egentlig have fortalt om Fortsæt med at læse “Hjerte løft din glædes vinger”

Når sneen ligger på mark og enge

Den del af vinteren, der føles længst, er den sidste. Den, der varer hele februar og også ofte en god bid ind i marts. Den del, hvor lyset kommer igen, men foråret lader vente på sig. Alligevel kan det sagtens være en dejlig tid – hvis der bare er sne. Træls at køre i? Ja da. Men smukt at se på.

Billede2

Fortsæt med at læse “Når sneen ligger på mark og enge”

Det er hvidt herude…

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Der er stadig en 14 dages tid til Kyndelmisse, men ellers passer det på en prik.

Billede10

Det er hvidt udenfor – og det er koldt. Rigtig koldt. Minus 14 i nat. Gulspurvekrattet er hvidt – pudret tykt står træ i skoven…

Dyrene har hver deres måde at tackle kulden på.

Billede3

Køerne holder sig tæt på foderhækken, der skal fyldes hele tiden. Der skal meget til, når man skal holde varmen.

Billede8

Den lille buskhalede fyr her, som blev fotograferet igennem vinduet, snupper fuglenes mad. Fuglehuset skal også fyldes hele tiden.

Billede9

Hunden snuser efter haren (den, der tisser orange), men finder den aldrig, så der er altid en god grund til endnu en hegnstur.

Katten sover vinteren væk.

Billede2

Nej, det er ikke det samme billede som for et par dage siden. Han har skam vendt sig et par gange siden, det hyperaktive dyr.

God onsdag.

Sol og bidende blæst

I hegnet øverst oppe på marken under et gammelt æbletræ står en stenbænk. En bænk, hvor man kan nyde udsigten og sidde lidt og fundere. Et godt sted at se solnedgang – om sommeren. I dag hviner vinden omkring bænken og hegnet, og det fyger. Sneen former fantastiske mikrolandskaber omkring alt, der giver den mindste smule læ.

Fortsæt med at læse “Sol og bidende blæst”