2. dags gris – restemad med grisesteg

Lørdagens udstoppede gris rakte til en god lørdagsmiddag, til sandwich med steg og sure agurker om søndagen, madpakke om mandagen og – i en helt ny form til aftensmad mandag.

Billede4

Til sådan en gang restemad skal man bruge:

Rester af fyldt grisesteg skåret i tern
Stegesky fra stegen
1/2 dl fløde
Revet skal fra 1/2 økocitron
1 spsk hakket rosmarin
2 spsk balsamico
Salt og peber til at smage til med og
Evt. lidt maizena til at jævne med

Det sidste stykke af stegen blev skåret i tern – med fyld og det hele – og varmet i stegeskyen i en gryde sammen med det fyld, der var faldet ud under stegningen. Det gode ved at gemme stegeskyen er, at man let kan skrabe fedtet af toppen, så kun den kraftige sky er tilbage.

Så blev der tilsat fløde, citronskal, rosmarin og balsamico, og det hele blev kogt grundigt igennem og smagt til med salt og peber. Man kan jævne lidt med maizena, hvis sovsen er for tynd.

En helt ny ret på basis af den gamle.

Billede1

Citronskal og balsamico fremhæver svampesmagen fra fyldet – i det hele taget er citronskal og balsamico gode til alle retter med svampe.

Dertil lavede vi kartofler med rosmarin og salvie. Til dem skal man bruge:

Små kartofler efter behov
Rigeligt med hakket rosmarin og salvie
Olivenolie
Salt

Der var kun de små kartofler tilbage i posen. Dem, der altid ligger tilbage til sidst. De store er jo noget hurtigere at skrælle, ikke? De små kartofler blev møjsommeligt skrællet, kogt i 10 minutter, vendt med olivenolie, hakket  rosmarin og salvie og drysset med salt. Så blev de bagt færdige i ovnen ved 200 grader, til de var lysebrune og lækre.

Billede2

Mens kartoflerne bagte færdig, lavede jeg en lille portion smørsauterede hyben og porrer. Det er smukt, smager godt og er fantastisk sundt. Det perfekte vitamintilskud fra fryseren her i tiden før de friske grøntsager fra haven.

Billede3

Sådan – slut med grisestegen. Ikke en bid tilbage. Sådan kan restemad også være. Restemad – det en trofast læser kalder adelig mad – nemlig Von Gestern.

God onsdag.

Påskens sidste lammerester og markens liljer

Til sidst var der bare småstykker af lammekøllen tilbage. Ikke noget at skære af, bare stykker pillet af benene, ureelle småstykker og et par uspiste afskårne skiver. Nogle ville nok smide det ud og sige ‘lam nok for nu’. Men den slags madspild bekymrer vores hund.

Billede1

Hun syntes det ville være en skam, og at alle rester kan ryge i hundemaden rub og stub. Og det var der også noget af det, der gjorde. For hunden skal jo også vide, det er påske, ikke? Og katten med.

Men de brugbare stumper fik vi i hjemmelavede wraps. Drysset liberalt med shawarmakrydderi fra Kilic (det uden tilsætningsstoffer) og stegt på panden, før det blev ‘wrappet’ sammen med en salat med frisk mynte, iceberg og de sidste af en pakke cherrytomater i gul og rød. Og dryppet med en dressing af yoghurt, mynte og hvidløg. Ægte restemad af bedste skuffe.

Billede2

Sådan blev påsken spist op. Det er blevet april og tid til at vende blikket mod mere forårsagtige retter – hvis altså bare det ville holde op med at være nattefrost. Om dagen ser det jo meget tilforladeligt ud – bortset fra, at sneen ikke smelter i skyggen – men om natten er det stadig en fem-seks graders frost. Sidste år var vi på Sicilien ved den her tid – badet i frisk forårssol og med blomster alle vegne.

Der forstod jeg endelig, hvad det var for nogle ‘markens liljer’, der nævnes i salmerne. Jeg har altid troet, at det var noget botanisk ukorrekt pjat. Men omkring Middelhavet – helt nede i varmen – vokser der de skønneste vilde liljer. Og de vokser vildt på grøftekanter, mellem oliventræer, i vinmarkerne – alle vegne, hvor et lille liljefrø kan slå sig ned.

Billede2

Så det var bare min uvidenhed, der forhindrede mig i at tro på dem – hvor meget andet forhindrer ens uvidenhed en i at tro på? Det er et godt efter-påske spørgsmål at tænke over, mens man støvsuger.

God 2. påskedag.