Tænk. Nu er der gået en hel uge af december, og vi er stadig med. Kalenderlyset stemmer med datoen – ja næsten på klokkeslæt.
Vi har sendt og fået ønskesedler fra (næsten) alle, og der er pyntet det, der skal være pyntet efter den første decemberuge. Fortsæt med at læse “Juleoptimismen vil ingen ende tage”
Her på en mandag morgen – den første mandag i december – er det da en god anledning til at se lidt på de tre dekorationer, jeg lavede til jobbet.
De er anderledes end sidste år, men alligevel ikke så anderledes igen. Et vist mål af genkendelighed kan de fleste af os godt lide – især i juletiden. Fortsæt med at læse “Jul på jobbet”
Der er noget særligt ved adventskransen. Kalenderlyset tæller dagene frem til jul, mens kransen tæller søndagene i Advent. Fire særlige søndage. Søndage, hvor jeg helst så vidt muligt vil være hjemme, være i ro og have tid til at føle en lille smule af den højtid, der nærmer sig.
Derfor gør jeg også altid rigtig meget ud af vores adventskrans. Fortsæt med at læse “Adventskransen”
I dag holder jeg halvvejs fri – det føles i hvert fald sådan. Med ét øje på arbejdsmailen og hænderne fuldt sving, skal der laves dekorationer til arbejdet – og til vores eget kalenderlys. Det skal nemlig tændes i morgen. I morgen starter december – den dejligste vintermåned.
De senere år har jeg lavet dekorationerne til kontoret Fortsæt med at læse “Så skal der pyntes…”
Til en julefrokost er det så dejligt med et smukt pyntet bord. Ja, det er det i det hele taget, men til festlige lejligheder er det endnu mere vigtigt. Problemet er bare, at pynten som regel kun skal ligge der den ene dag, så man vil heller ikke gøre det helt store, tids- og arbejdsmæssigt, ud af det. Det kan sagtens lade sig gøre.
På køkkenreolen har der længe været roligt. Lyset i dekorationen har brændt stille i de mørke morgener,
og englen har haft ro til at læse i sin bog i lysets skær. Fortsæt med at læse “Uro i køkkenet”
I vindueskarmen i spisestuen, mellem englen, der skriver dagbog, og juledekorationen i jernpokalen står en stor vase. Det er den, jeg fik i fødselsdagsgave af min søster – den vase, der før var fyldt med små orkideer.
Går man tættere på, kan man se, at der er et farligt leben derinde. Engle, hyrder, køer og får, tre vise mænd, en jomfru, en tømrer og selveste det lille Jesusbarn – alle i læ under palmer og cypresser. Fortsæt med at læse “Barn Jesus i en vase lå…”
En af årets bedste arbejdsopgaver er, når jeg laver julepynt til mit arbejde inde på universitetet. En dekoration til mødelokalet, en til vores køkken/kantine ovenpå og en til vinduet ud mod den store, grimme byggeplads, der har larmet løs i snart to år.
Den til mødelokalet skal være lang og smal. Den skal stå midt på bordet, så der stadig kan være plads til papirer og bærbare.
Sådan. Kalenderlyset er klar, og det er der også en hel masse andet, der er. Nu skal der ryddes op. Lyset – den smule, der har været – er ved at forsvinde, og tanken om en kop varm te trækker mere end tanken om at rydde op, smide ud, feje og vaske gulv.
Det kommer vist til at tage en rum tid at få køkkenet tilbage til køkken igen.
Nu var det, man skulle have haft en træl eller to…
Men… kalenderlyset er klar til i morgen, arbejdsdekorationerne er klar til i morgen, og de udendørs ting er renoveret og hængt op ude i november-regnen, der i morgen vil hedde december-regn. I morgen er der atter og så videre. Kom så i gang, Fru Dalsgaard. Ikke flere overspringshandlinger. Sluk den computer!
Mere om dagens produktion – i morgen.
God onsdag aften.
Når jeg tænker på Anette fra Anettes Flora, tænker jeg ‘varm, sprudlende, original’. Sådan synes, jeg Anette er, og sådan er de ting, hun laver. Derfor var jeg også himmelhenrykt, da Anette besluttede sig for at holde et julekursus i år. Anettes kranse har jeg nemlig længe haft et godt øje til.
Foto: Anettes Flora
Dalsgaard i Skivholme 