I dag holder jeg halvvejs fri – det føles i hvert fald sådan. Med ét øje på arbejdsmailen og hænderne fuldt sving, skal der laves dekorationer til arbejdet – og til vores eget kalenderlys. Det skal nemlig tændes i morgen. I morgen starter december – den dejligste vintermåned.
De senere år har jeg lavet dekorationerne til kontoret – en til mødelokalet, en til vinduet på gangen og en til ovenpå, hvor vi har vores kombinerede køkken/kantine/møderum til store møder. Det er sådan et hyggeligt job. Så langt fra mine daglige opgaver med korrektur, oversættelse, økonomi og koordinering.
Sidste års dekorationer var meget forskellige. Den til bordet var en krans med et lys i glas. I glas, fordi man aldrig ved, om de nu også husker at puste lyset ud.
Den til vinduet var en lille skov med overraskelser puttet ind rundt omkring.
Og den til mødelokalet var en stilren sag – smal til midten af bordet, så der stadig var plads til mapper og bærbare.
I år skal det være lidt anderledes, men ikke for meget anderledes, og så snart det bliver lyst, går jeg ud med saksen og klipper. Lige nu vil jeg gå i kælderen og se efter egnede beholdere og glas. For nu går det løs.
Rigtig god torsdag.
God arbejdslyst! Jeg kan godt forstå at du tager den arbejdsopgave til dig år efter år 🙂
LikeLike
Heldigvis er der ingen konkurrence – drengene synes stadig, at julepynt betyder en kasse x-mas på bordet 😀
LikeLike
Kære Karen
Imponerende at du laver tre dekorationer – til arbejde! Men jeg kender det godt: Hvis der er noget, man synes, det er sjovt at lave, kan det være helt befriende at kunne komme af med noget af det til andre, der sætter pris på det. Mit julebidrag plejede at være kryddersnaps til julefrokosten. Man må gøre det, man er bedst til. De tre dekorationer, du laver i dag, bliver garanteret lige så flotte som sidste år. God fornøjelse.
Kh Lisbeth
LikeLike
Jeg elsker jo at pynte, så det er da kun dejligt, at der er steder, hvor der er plads til mere. Herhjemme skal der jo heller ikke gå Gertrud Sand i det.
Kryddersnaps til julefrokosten vil jeg nu også kalde et væsentligt bidrag til festlighederne. Den nøddesnaps, vi fik af dig, var noget så lækker.
Kh, Karen
LikeLike
Det er så hyggeligt at lave dekorationer. Man bliver så dejligt juleglad og afslappet, når man står og dimser, som jeg kalder det ;0)
Er noget vild med den lille skov med indbyggede overraskelser.
Her er der også gang i dimseriet.
Rigtig god dag
Kærlig hilsen
Lone
LikeLike
Så har vi to det dejligt i dag 🙂 Dimseriet er godt for sjælen.
God dimse-dag – og kh, Karen
LikeLike
Du er en Arbejdsbi kære Karen
Men hvor er det dog en fryd at se udkommende af dine anstrengelser
God Torsdagsdag til alle i og omkring Skivholme
LikeLike
Tak – og tak i lige måde, Hansi. Du ligger nu heller ikke på den lade side selv 🙂
LikeLike