Romantik i drivhuset

Som hver sommer – og vinter med – er drivhuset min oase.

Det er ikke stort. Bare propfyldt med planter og pynt. Her får tingene deres helt eget liv. Her diskuteres verdens gang. Keruber og engle diskuterer teologi og kunst, og blomsterne har meninger om det meste. De små skud i priklepotterne kigger måbende til.

Der er godt at være. Igen i år er sommerstemningen romantisk, men også lidt eksotisk. Et pust fra de varme lande.

Duftjasminen slynger sig om keruben, der ufortrødent år efter år spiller for den lille Frk. Thorvaldsen. Hun er og bliver hans hjertes udkårne.

Store og små hibiscusblomster folder sig ud,

og i krukken med den rosenduftende geranie danser elverpigen.

Hun fik smag for drivhuslivet sidste år og er aldrig flyttet ud.

Til den anden side, den ind mod skrænten, står de gråløvede planter og de grålilla hibiscus. De snakker helst indbyrdes, for hvad forstår en simpel chili- eller tomatplante sig på diskret elegance?

Den store pragtlilje er med til at give det hele et næsten jungleagtigt præg. Og på trods af at være den absolut mest eksotiske beboer i drivhuset har den ingen fikse ideer. Lidt højrøstet til tider, men i virkeligheden ret nøjsom og omgængelig.

Du kan sikkert se, at der mangler noget fra de tidligere år. Dipladenia glimrer ved sit fravær. I vinter kom jeg til at drukne dem, for jeg var ikke opmærksom på, at de stod og soppede derovre i deres vinterkvarter. Jeg har rigtig dårlig samvittighed, for de var store og flotte og flere år gamle. Når jeg får dipladenia igen, skal de passes bedre på.

Jeg kunne vel have købt nogle nye i år. Så dyre er de heller ikke, og de vokser som betalt for det.

Men jeg har set en helt særlig farve sidste år i Billigblomst. En ferskenfarvet dipladenia. Jeg købte den ikke dengang, fordi der faktisk ikke var plads til den i drivhuset. I år har jeg ikke kunnet finde den. Og nu er det selvfølgelig det eneste, der dur. Jagten på den ferskenfarvede går videre, og har du set et sted, hvor de sælger dem, må du meget gerne sige til. Ellers må jeg gå tilbage til hvid næste år.

Dipladenia eller ej – der er romantik og eksotisk stemning i drivhuset. Og det er jo det, man har sådan et glashus til her i det omskiftelige, danske vejr: eksotisk stemning, kulørte tomater og masser og masser af chili.

God onsdag.