De bedste opskrifter og billeder fra 2023 – del 1

Vi er på vej ind i den sidste uge af januar. Vi kan se det derude, for ganske langsomt er lyset ved at vende tilbage, og januar er på sin vis helt, som den plejer at være. Borset fra, at årskavalkaden med årets bedste opskrifter og billeder kommer flere uger senere, end den plejer. Men her er den, og nu går vi i gang.

Januar 2023. Det føles som længe siden, men når man ser billederne, er det som i går, og jeg kan næsten smage de store, sprøde kokosrejer. Derfor må det blive månedens bedste opskrift.

Det er dog ikke den opskrift, vi har lavet oftest siden januar sidste år. Det er de spicy glaserede gulerødder med sennep, der derfor helt ekstraordinært får lov at komme med. De gulerødder smager især godt, når de er lavet af de store vintergulerødder med den dybe smag.

Januars bedste billede? Det må blive billedet af Rosie, der gammel og syg, som hun var på det tidspunkt, var så lykkelig ude på den rimdækkede mark. Det er ikke fotokvaliteten, der gør det. Det er den glæde, der stråler ud fra hende.

Februars bedste opskrift? Det er lidt svært at vælge, for der kom meget godt på bordet i den måned. Fetadip, efter Fru Vagners forrygende opskrift, kinesisk hønsekødssuppe med judasøre fundet på vores egne hyldebuske, og meget mere. Men vinderen er nu den italienske, cremede tortellinisuppe. Den kan jage vinterblues på flugt og varme helt ud i tæerne.

Det bedste billede fra februar er vintergækkerne i trængsel. Hmmm – den klump skal vist deles i år, men den er nu så flot med de hundreder af små hvide klokker.

I marts er det meningen, at det skal blive forår. Det kniber lidt med temperaturen, men forårsjævndøgnet ligger i marts, så den må være god nok. I drivhuset bliver det i hvert fald forår i marts, så det bedste billede fra marts bliver de solstrålefarvede primula i drivhuset. De står i haven nu, og jeg glæder mig til at se dem igen.

Marts ’23 var også den måned, hvor Rosie endegyldigt ikke kunne mere. Hende savner jeg stadig, selvom huset praktisk taget er fuldt af skønne hunde, og hele ’23 har stået i hundenes tegn. Det her var det sidste billede af Rosie, og man kunne bare se, det var ved at være slut.

Den bedste opskrift i marts? Det må være chilihummus. Den smager mindst lige så godt, som den man køber fra tapasdisken i Føtex og Bilka, og den koster ingenting – næsten – at lave.

April kom, og med april kom også foråret. Maggie var nu med hvalpe, og efter tab og sorg kom forventningen om nyt liv i huset. Men det gemmer vi lige til maj, for det bedste billede i april udtrykker selve sjælen i den måned. Skovbunden i den gamle æblehave, dækket af anemoner.

Aprils bedste opskrift er den lækre, hurtige og nemme tortillatærte. En Mexi-lasagne kan man også kalde det. Den kan laves på ingen tid – især, hvis man har rester af chili con carne i fryseren.

Maj kom med sit brus af forår og forsommer. Græsset voksede, blomster sprang ud, syrener spredte duft,

og den store kastanje stod med millioner af blomster.

Vejret var fantastisk i maj, og det var en fryd at være ude og i haven. Men det mest spændende i maj var nu ankomsten af Maggies fem små hvalpe. Bittesmå, blinde og døve, men med næse for mad.

Derefter har ingenting været helt det samme igen, og først nu er vi ved at finde den ‘nye normal’. De krævede meget af både os og Mor Maggie, og af og til har man tænkt, at man vist var ved at være for gammel til det vilde aktivitetsniveau.

Der blev stort set ikke lavet ny mad i maj. Bare vi nåede at få noget at spise, var det fint. Dog er der en enkelt opskrift – en lækker og luftig aspargestærte – som dermed vinder prisen som majs bedste. Næsten som når jeg kalder husbonden for min yndlingsægtemand?

Aspargestærte – asparges er indbegrebet af forsommermad

I juni var vejret helt fantastisk. Sol og varme, og mad på grill. Alle de gamle grill-travere, men også de her saftige lunser af forkogt ribbenssteg, svidet til perfektion på gasgrillen.

Når vi spiste ude, kunne hvalpene være længere ude i deres hvalpeindhegning, og der elskede de at være. De var inde om natten, men de lange, lune sommerdage tilbragte de ude. De voksede og voksede, de lærte at spise og drikke af en skål, og de legede, sloges og sov i klump.

Hvis jeg skal vælge et andet billede end et hundebillede fra juni som månedens bedste, må det blive et billede af hyldebuskene, hvis krydrede duft drev over landskabet i juni måned, hvor gøgen kukkede, og den lyse nat kun blundede en kort stund.

På billedet ser man også, hvor tørt græsset var blevet. Tørken var ved at blive kritisk. Alt det ændrede sig i juli, men det ser vi på i morgen, for nu er det første halve år af 2023 brugt op.

God søndag.