Vi fik laks i går – laks i en skøn sovs med smag fra landene omkring Middelhavet – især Italien. Krydderurter, soltørrede tomater, hvidløg, citron, fløde og parmesan. En overdådig sovs på alle måder.
Her får du opskriften, for den er værd at dele.
Du skal bruge:
25 g smør
1 spsk mel
2 tsk finthakket hvidløg
2-3 spsk soltørrede tomater i olie – semidried tomater er allerbedst
1 drys af hver: oregano, timian og friskhakket rosmarin
Fintrevet citronskal fra en økocitron
30 g fintrevet parmesan/grana
2,5 dl hønsebouillon
1 dl fløde

Start med at stege de finthakkede hvidløg sammen med oregano, timian og rosmarin i smørret i et halvt minuts tid. Drys melet over, rør rundt og rør bouillonen i lidt efter lidt. Rør godt, så det ikke klumper. Tilsæt fløden og de soltørrede tomater, som du lige har skåret i mindre stykker først. Bring det hele i kog og tilsæt osten. Rør godt, så den ikke sætter sig på bunden. Til sidst smager du til med salt og peber og den fintrevne citronskal. Er sovsen for tyk, kan du tynde den op med lidt vand.
Den passer fint til stegt eller ovnbagt laks, men jeg kunne godt forestille mig den samme sovs til kylling.

Vi fik nye kartofler i skiver til, bagt i vores lille kombiovn, og salat, hvor jeg brugte den krydrede olie fra tomaterne sammen med æbleeddike til dressingen.
God onsdag.
Tre andre gode opskrifter med laks:
Hej Karen.
Øj,….hvor ser den sauce da lækker ud. Den bli’r jeg altså nødt til at kopiere ved første givne lejlighed. 🤗
Hyggeligt med alle dine input som jeg gladeligt læser.
Tak og rigtig god weekend!
LikeLike
Hej Lilian,
Det er jo lige det, man har opskrifter til 🙂 Dejligt, du læser med ❤
LikeLike
Der ser vel nok lækkert ud 😍 Takker for opskriften, som jeg helt sikkert vil prøve 👍
LikeLike
Hvis ikke, du har laks, vil den helt sikkert også passe godt til en kyllingeschnitzel 🙂
LikeLike