Her i formiddags skinnede solen smukt over græsmarken, da hundene blev luftet, før jeg kørte på arbejde.
Men løftede man blikket og så ud mod vest, lå skyerne lavt og slugte horisonten.

Inden længe var skyerne, der viste sig at være en tyk tågebanke, gledet foran solen, og himlen blev grå igen. Det var ellers så flot…

Men det er da rart at vide, at solen er deroppe, ikke? Det syntes fuglene også, for der var en pippen uden lige fra muntre musvitter og fløjtende dompapper.

Det er ikke nogen epokegørende historie. Det var bare så flot, at jeg syntes, du også skulle se det.
God torsdag.
Her var det en flot dag i går med sol indtil ved 15 tiden, og det sætter man virkelig pris på. Det opløfter sindet og giver lyst og energi til dagens gøremål.
Dagen i dag ser ud til at blive lige så flot, så jeg skal “ud med riven”, for der er nedfaldne birkegrene i indkørslen, hvor vi har 4 store hængebirk.
Jeg håber, du når ud i dag enten før eller efter endt arbejde.
God fredag.
Hilsen Bodil.
LikeLike
Det lyder godt med en tur ud med riven i solskinnet. Du må bruge nogle af alle de hængebirk til kranse og reder, så du kan lave lidt forårspynt inde 🙂
Jeg arbejder hjemme i dag – er alene med Rosie, så vi skal nok komme ud på en masse små ture. Men rigtigt havearbejde må vente til weekenden. Ærgerligt nok.
Vh/Karen
LikeLike