Sidste år til min fødselsdag fik jeg en grå pokal, som jeg har brugt til dekorationer lige siden. I vinter, i foråret, i sommer og nu igen i efteråret.

Det gode ved sådan en pokal er, at man kan ‘bygge’ en dekoration i den. Våd oasis, der går lidt op over kanten, blade hele vejen rundt, noget højere i midten, lidt der går ud over – og alle huller fyldt med ‘noget’. Det er ganske enkelt, og man kan som altid bruge det, man har eller har fundet på sin vej. Det behøver ikke være dyrt for at være godt.

Her er brugt de samme materialer som til efterårsfadet plus nogle frøstande fra duehoved og fra spydverbena.

De små græskar er sat fast med grillspyd, og kastanjerne er sat fast med tandstikkere.

Endnu en praktisk taget gratis dekoration, der pynter så fint på den ‘antikke’ træbakke sammen med lys i glas, lidt ægte pyntegræskar og et rigtig langtidsholdbart græskar i keramik, jeg købte i Flensburg i sidste uge.

Man kan da ikke gå forbi Blumen2000 på gågaden i Flensburg, kan man?
God fredag.
Sikke en fin dekoration. Det er du god til!
Jeg har lige set, hvordan man kan støbe et græskar i beton -apropos Instagram..
Man tager en pose/udtjent strømpe eller lignende, fylder beton i den og slår en knude på “støbeformen”
Så tager man bomuldssnor og vikler om betonmassen, så der kommer kløfter i den.. lader den stivne.
Man kan så -inden den er helt stivnet-tage en stump reb og gøre fast som stilk, eller man kan presse et fyrfadslys
ned i toppen, så man siden kan få en lysestage..
Jeg tror, at selv jeg ville kunne frembringe noget smart..
Skabelsen kan jo så siden males…
LikeLike
Tak, Susanne 🙂 De bliver så fine, de der betongræskar. Fru Pedersen (Fru Pedersens Have) har lavet mange af dem, og de pynter i den grad i haven. Ikke mindst, når de får lidt patina. Jeg bryder mig nu ikke så meget om de malede betonting. Det bliver lige lidt for tuttenuttet, synes jeg. Men smag og behag 🙂
LikeLike
Flot!
LikeLike
Tak, Mette 🙂
LikeLike
Hej Karen.
Dine tre sidste indlæg har været meget inspirerende!
Det var bare lige det, jeg ville sige!
God weekend!
Hilsen Bodil.
LikeLike
Tak, Bodil 🙂 Jeg forsøger at forklare, hvordan man laver tingene, så der ikke bare går Instagram i det. Der skulle jo gerne være noget, andre kan bruge.
Også god weekend til dig 🙂
vh/Karen
LikeLike