Ethvert tysk Gasthaus med respekt for sig selv har en spisekort med mindst 22 forskellige variationer af schnitzel. Cirka sådan omtrentligt. Der er i hvert fald mange.
En af de allerbedste er efter min mening Zigeunerschnitzel – en sprødstegt schnitzel med en krydret, sød-syrlig blank sovs, fyldt med strimler af peberfrugt og løg.
Du behøver ikke vente til næste gang du efter en lang dag på de tyske motorveje
finder ind til en lille og stille by, hvor du kan finde en blød seng og et godt måltid mad. Du kan lave den helt ligeså godt derhjemme.
Du skal bruge:
1 peberfrugt i strimler – brug evt. et par minipebre, så du kan få flere farver i sovsen
1 løg i tynde både
1/2 ds hakkede tomater
1,5 dl bouillon
2-3 spsk æbleeddike
1 spsk spsk sukker
1/2 tsk salt
1 spsk paprika – helst ungarsk med lidt pift i – ellers halvt paprika og halvt sød chili
Svits peberfrugter og løg i lidt smør eller olie, til løgene bliver klare. Drys paprika over og rør rundt. Tilsæt eddike, sukker og salt, hæld tomater og bouillon ved og lad det koge godt igennem. Smag til – måske skal det have lidt mere salt, sukker eller eddike? Jævn sovsen med lidt maizena udrørt i koldt vand.
Server sovsen til en sprødstegt schnitzel (paneret rigtigt med både mel, æg og rasp – gerne panko rasp – så bliver den sprød udenpå og mør indeni). Server også med Bratkartoffeln eller ovnkartofler – og skal der en salat til, så lad det være en salat med fintsnittet spidskål eller hvidkål. Salater med kål smager godt til schnitzel, og sådan en salat er også meget autentisk tysk.
Men når alt kommer til alt, er en schnitzel altid mere eller mindre en schnitzel. Det er sovsen, der gør forskellen.
God tirsdag.
Ofte, når man spiser kød, er det sovsen, der gør forskellen. Denne lyder godt. Sådan lidt sursød.
Kh Lisbeth
LikeLike
Lidt sursød, men ikke så sød som den kinesiske sursøde. Supergod til både gris og kylling.
Kh, Karen
LikeLike
hvor jeg kommer fra brugte vi syltede Paprika strimler løg og champignon
men a æ os æ tyske men it æ utyske
LikeLike
Godt at vide, at du kun er tyske og ikke utyske 😀 Hvert hjem har vel sin opskrift. Sådan er det tit med klassikerne. Jeg har aldrig fået den med champignoner.
LikeLike