Skrænten overfor huset op mod marken ‘Østrig’ er fyldt med martsvioler. Når man ser, hvordan de breder sig i det tætte græs, forstår man fint, hvorfor de også kan erobre et bed i haven, hvis man ikke passer på.
Men hvor er de dog kønne – og de dufter så dejligt.
I det vilde – på kanten af marken eller på en grøftekant – er de en gave.
Jeg har nappet en lille klump af dem ind til pynt. De holder flere dage, hvis man sætter dem koldt om natten.
Nu får man et lille pust duft, hver gang man går forbi. Dejligt.
De har bredt sig ind i haven flere steder, og jeg luger og luger, for de er hurtige til at brede sig og sluge de andre små og mere domesticerede forårsblomster. Men nogle overlever altid, og også i haven blomstrer de så kønt.
God tirsdag efter påske – den der tirsdag, der føles så meget som en mandag…
Jeg elsker de små violer. Måske særligt meget, fordi de ikke vil gro her i haven.
Duften er skøn 💜
Kh Lisbeth
LikeLike
De vokser virkelig som ukrudt her, og de opfører meget lidt som bly violer. Snarere som en invaderende hær. Men de dufter, og de er da til at holde i skak i modsætning til så meget andet 🙂
Kh, Karen
LikeLike
Så smukke, de blå violer.
Min barndoms første blomsterminde.
Men nu til noget andet.
For et par år siden havde du den bedste oversigt over, hvilke buske, der blomster først.
Kan ikke finde den.
Kan du hjælpe mig?
LikeLike
Hej Kirsten,
Det indlæg kan jeg ikke finde – og heller ikke huske. Er du sikker på, det var hos mig?
Men jeg kan da hurtigt fortælle dig rækkefølgen.
De første buske, der kan blomstre allerede om vinteren er kejserbusk (ligner lidt dronningebusk), troldnød og vinterjasmin (ligner forsythia).
Dernæst kommer forsythia. Den efterfølges i vores have af ribesbusken, så dronningebusken og til sidst de uægte jasminer.
Mange hilsener, Karen
LikeLike