Bagt blomkål i flotte skiver

Dagen er gået med teknik – altså med at få teknikken til at virke herhjemmefra. VPN forbindelse, Skype for Business – den slags. Nu virker det hele, og det er med enorm lettelse, jeg kan sætte det sidste kryds på listen og tænke lidt på mad. Og på at få skrevet den her opskrift fra tidligere på ugen. Det er nemlig god mad og også rigtig pæn mad.

De midterste skiver af blomkål er så fine. De ligner gamle egetræer, og de kan bages i ovnen, så de beholder deres egetræsfacon – og smager rigtig godt samtidig. Hvis blomkålen skal blive lysebrun og næsten karamelliseret på overfladen og ikke udkogt og sjasket, skal den bages rigtigt. Det handler om, hvor i ovnen blomkålen bliver bagt – og det handler om temperaturen. Kunsten er faktisk enkel: Blomkålsskiverne skal ned på nederste rille i ovnen, og temperaturen skal være så høj, at blomkålen steger, men ikke så høj, at den branker. 225 grader virker.

Skær kålen i cirka 1,5 cm tykke skiver. De midterste skiver hænger fint sammen, fordi stokken er der som stamme. De yderste skiver, der ikke er ligeså fine, kan man bage med på pladen, eller man kan lave noget andet af dem dagen efter. Blomkål kan man altid få brugt. For eksempel til krydrede blomkålsris,

en gammeldags blomkålsgratin, eller et blomkålsfad med ost og sprødt låg.

Men tilbage til skiverne: Smør snitfladen med olie og læg skiverne på en bageplade med bagepapir. Bag skiverne på 225 grader i cirka 20 minutter – som sagt på nederste rille i ovnen. Tag så pladen ud og vend skiverne forsigtigt. Bag dem nu færdige i en 12-15 minutter.

Inden man sætter pladen ind anden gang, kan man smøre kålen med lidt citronsmør, dryppe med lidt krydret olie, eller man kan drysse med lidt fintrevet ost som her på billedet. Det giver et godt pift til smagen.

Man kan også bage blomkålen, tage den ud og lade den køle lidt af, lægge den på en salatbund og dryppe med en god dressing. Blomkål smager ikke af så forfærdelig meget, og en god dressing med lidt syre – for eksempel en citrondressing eller en cremet ranch dressing med kærnemælk – klæder sådan et egetræ rigtig godt.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.